Regnskabschef / Chefcontroller

Fakta

Stillingstype: Regnskabschef

Virksomhed: Great Greenland

Ansøgningsfrist: 31. juli 2024

Kontakt: preben@great-greenland.gl
Preben Møller på mobilnr. 522467

Great Greenland A/S søger en regnskabschef til start hurtigst muligt. Regnskabschefen har det overordnede ansvar for regnskab, bogføring og rapportering, samt ledelsesansvar for 3 ansatte.

Jobbet:

Regnskabschefen er daglig leder af bogholderiet og indgår i Great Greenlands ledelsesteam.

De faglige opgaver består bl.a. i:

• Udarbejde halvårs- og årsregnskab

• Udarbejdelse af månedlige regnskabsrapporter

• Udarbejde relevante statistikker, likviditetsanalyser mm. til afrapportering til bestyrelse og ejere

• Sikre hensigtsmæssige forretningsgange, afstemninger og valide tal

• Udarbejdelse af momsregnskaber

• Deltage i det daglige bogførings-, afstemnings- og registreringsarbejde

Kvalifikationer hos ansøgeren:

• Relevant videregående uddannelse (fx cand.merc., cand.merc.aud., HD eller lignende)

• Solid praktisk erfaring indenfor bogføring og regnskab

• Dygtig og erfaren leder

• Erfaring med at arbejde i økonomisystemer (Great Greenland bruger Microsoft Dynamics

NAV/Navision)

• Superbruger af Office pakken – primært Excel

• Selvstændig

• Positiv og engageret

• Dansk og gerne grønlandsk

Great Greenland tilbyder:

• En spændende stilling i en virksomhed i udvikling

• Frihed i planlægning og udførelse af eget arbejde

• Mulighed for personlig og faglig udvikling

• Godt arbejdsmiljø venlige kollegaer

• Konkurrencedygtig løn efter individuel kontrakt

Arbejdssted:

Arbejdsstedet er i Qaqortoq og der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse:

Der er ansøgningsfrist 31.07.2024 men ansøgninger behandles løbende. Der ønskes tiltrædelse hurtigst muligt. Ansøgninger sendes til preben@great-greenland.gl 
Spørgsmål vedrørende stillingen stilles til Adm. Direktør Preben Møller på mobilnr.
+299 522467 eller ovennævnte mailadresse.

Om Great Greenland A/S:

Great Greenland A/S startede i 1977, Selskabet er et aktieselskab hvor 100% af aktierne ejes af Grønlands Selvstyre. Great Greenlands primære kompetence er garvning af sælskind. Great Greenland står selv for indhandlingen af skind fra grønlandske fangere, samt for sortering og produktion af færdigvarer. Great Greenland A/S har i dag 34 ansatte, hovedsæde er i Qaqortoq, Grønland og webshop samt lager i Glostrup, Danmark.

Powered by Labrador CMS