Uddannelseschef til Perorsaanermik Ilinniarfik/Socialpædagogisk Seminarium

Fakta

Stillingstype: Uddannelseschef

Virksomhed: Perorsaanermik Ilinniarfik/Socialpædagogisk Seminarium

Ansøgningsfrist: 26. juli

Kontakt: Ulunnguaq Markussen på ulunnguaq@pi.sps.gl eller tlf. 383595

Er du en erfaren leder med stærke relationelle evner og en passion for uddannelse? Vi søger en uddannelseschef til at lede og udvikle vores uddannelser samt skabe en sammenhængende og engagerende læringsoplevelse for både undervisere og studerende.

Som uddannelseschef vil du få en central rolle i organisationen, hvor du skal sikre en sammenhængende og ressourceeffektiv uddannelsesindsats på tværs af vores uddannelser. Du vil blive ansvarlig for en bred vifte af opgaver, som alle bidrager til at fastholde og forbedre kvaliteten af vores undervisning og studiemiljø.

Ansvarsområder:

  • Sikre en rød tråd og sammenhængskraft mellem de forskellige uddannelsesforløb.

  • Fremme tværfaglig undervisning på tværs af uddannelser og sikre, at ressourcerne udnyttes optimalt for at skabe de bedste læringsbetingelser.

  • Opbygge og styrke relationer mellem forskellige interessenter for at sikre et stærkt netværk og samarbejde.

  • Understøtte og lede arbejdet med kvalitetssikring af alle uddannelser, herunder løbende evaluering og tilpasning af studieordninger med tidssvarende fagligt indhold, tilrettelæggelse, undervisningsmetoder og læringsudbytte.

  • Sikre at PI/SPS udvikles i retning af overordnede uddannelsespolitiske mål og strategier.

  • Udarbejde og indstille høringssvar vedrørende uddannelsesrelevante emner af interesse for PI/SPS og de studerende.

  • Bidrage til løbende udvikling og opdatering af uddannelsesudbud og -indhold i forhold til aktuelle behov i praksis, herunder initiere og følge op på udviklingsprojekter og sikre et censorkorps med repræsentative kompetencer.

  • Indgå og vedligeholde gode relationer med andre sammenlignelige uddannelsesinstitutioner nationalt og globalt, hvor det giver mening i forhold til konkrete arbejds- og udviklingsområder samt studerendes fortsatte uddannelsesmuligheder nationalt og globalt.

  • Lede teamlederne på vores uddannelser og sikre en god arbejdsfordeling samt en udviklende og motiverende arbejdskultur.

  • Skabe og vedligeholde gode relationer mellem teamledere, undervisere og studerende for at sikre er godt arbejdsmiljø og læringskultur.

  • Indsamle og dele de bedste praksisser på tværs af uddannelser for at forbedre fastholdelsen og succesraten blandt de studerende.

Kompetenceprofil:

  • Relevant akademisk uddannelse, der giver et solidt grundlag for forståelse af uddannelsessystemer og pædagogiske principper.

  • Erfaring med ledelse og koordinering i en uddannelseskontekst.

  • Fremragende kommunikations- og samarbejdsevner, der muliggør effektiv interaktion med medarbejdere, studerende og eksterne interessenter.

  • Evner at tænke langsigtet og udvikle og implementere strategier, der fremmer institutionens uddannelsesmæssige mål, og sikre opfølgning på igangværende tiltag.

  • Evner at tilpasse sig ændringer og håndtere forskellige udfordringer i en dynamisk uddannelsesinstitution.

  • Kompetence i at fremme inklusion og skabe et godt arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere og studerende føler sig værdsatte og har mulighed for at trives.

Vi tilbyder:

En dynamisk og udfordrende arbejdsplads, hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel for både undervisere og studerende, sammen med engagerede kolleger. Du vil få en stilling med stor selvstændighed og ansvar, der giver dig mulighed for at udvikle og forme vores uddannelser.

Yderligere oplysninger

Kan du se dig selv som uddannelseschef på PI/SPS, og vil du vide mere, så kontakt forstander Ulunnguaq Markussen på ulunnguaq@pi.sps.gl eller tlf. 383595

Her kan du også lære mere om PI/SPS på www.pi.sps.gl

Ansøgning

Stillingen ønskes besat 1. september 2024 eller efter aftale. Der er ansøgningsfrist den 26. juli 2024 kl. 12:00 og samtalerne holdes efter fristen.

Ansættelsesvilkår

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse, arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS