Styrelseschef til Digitaliseringsstyrelsen

Fakta

Stillingstype: Styrelseschef 

Virksomhed: Digitaliseringsstyrelsen

Ansøgningsfrist: 19. august

Kontakt: Dorthe Flies +299583117, +4560833117 eller dorthe@flieshr.dk

Vil du stå i front for digitaliseringen i Grønland og har du ledelseskompetencerne i orden og vil du være med til sikre cyber- og informationssikkerhed og den nationale digitale udvikling? Så er du måske Digitaliseringsstyrelsens nye styrelseschef!

Som styrelseschef, skal du være med til sikre succesfuld gennemførelse af de nuværende strategier. Styrelseschefen skal derfor kunne arbejde på strategisk niveau, have stærke kommunikative kompetencer til at sikre opbakning fra en bred vifte af interessenter samt evnen til at lede fagprofessionelle med specialiserede kompetencer.

Digitaliseringsstyrelsen leverer sikre og standardiserede digitale løsninger til det grønlandske samfund. Styrelsen har ansvaret for den nationale cyber- og informationssikkerhed og den nationale digitale udvikling, og sætte rammerne for den digitale udvikling og de nationale standarder på styrelsens myndighedsområde, herunder drift af nationale digitale løsninger og fastlæggelse af klare servicemål, leverancesikkerhed, økonomistyring og strategisk udvikling.

Styrelsen leverer og samarbejder med alle enheder i centraladministrationen, og har en bred vifte af eksterne samarbejdspartnere, leverandører og interessenter. Det er derfor vigtigt, at du som styrelseschef kan varetage deciderede krisesituationer som kan opstå uden varsel, og samtidig kunne fastholde og udvikle en god samarbejdsform og formidle styrelsens mål og strategier til differentierede målgrupper. Du besidder derfor en solid ledelseserfaring, så sådanne situationer altid håndteres i en velovervejet ånd og med en accept af, at håndteringen hviler på risikobaseret ledelse.

Digitaliseringsstyrelsens fem ansvarsområder:

Stabsfunktionen - varetager styrelsens økonomistyring og juridiske ansvarsområde. Den juridiske enhed rådgiver og understøtter alle offentlige myndigheder i forhold til IT-indkøb, databeskyttelse og digitaliseringsklar lovgivning. De juridiske driftsopgaver omfatter bl.a. effektuering af styrelsens lovinitiativprogram, kontrakthåndtering, udbudsplan og tilsynsprogram.

Digital Service - har teknisk drift og udvikling af den fælles offentlige borger- og erhvervsportal sullissivik.gl og regeringshjemmesiden naalakkersuisut.gl. Derudover har afdelingen drift og udvikling af den fælles offentlige hjemmesideløsning, som huser 27 informationshjemmesider fra centraladministrationen.

Projektafdelingen – har et overordnet todelt ansvar: 1. PMO – porteføljestyring på projekter i den nationale digitaliseringsstrategi og for projekter der får midler fra digitaliseringsstrategikontoen samt ansvarlig for udvikling og formidling af den fælles offentlige projektmodel. 2. Projektledelse -afdelingens projektledere driver udvalgte projekter fra strategien.

IT-afdelingen – varetager IT-servicedesk, applikationsdrift- og udvikling af ESDH-system, IT drift- og udvikling af centraladministrationen fælles server- og netværk, samt leverandørstyringsansvar med mere end 60 kontrakter og licenser. Et særligt fokus i afdelingen er IT-sikkerhed og sikker kommunikation, hvor fokus igen både er på drift og udvikling.

Afdelingen for cyber- og informationssikkerhed - har det overordnet fokus på nationale cyber- og informationssikkerheds initiativer, herunder rådgivning og oplysning om cyber- og informationssikkerhed til borgere, virksomheder og myndigheder. Afdelingen varetager også centraladministrationens interne informationssikkerhed, som rådgiver og monitorerer alle enheders arbejde med informationssikkerhed.

Vi forventer, at du besidder følgende:

Kvalifikationer

  • Relevant akademisk uddannelse

  • Flere års ledelseserfaring og stærke ledelsesmæssige færdigheder med evne til at inspirere, motivere og udvikle teams for hele styrelsen

  • Forståelse for offentlige organisationer og deres kultur

  • Evner at tænke strategisk og langsigtet, med et stærkt fokus på innovation og teknologiske muligheder

  • Fremragende kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt, med evne til at formidle komplekse budskaber klart og tydeligt

  • Evne til at opbygge og vedligeholde stærke relationer med både interne og eksterne interessenter

  • Dokumenteret evne til at levere resultater og drive projekter i mål succesfuldt og med god proces

  • Godt kendskab til digitalisering, IT og projektledelse

Personlighed

  • Struktureret og leverancesikker

  • Innovativ, kreativ og nytænkende tilgang til problemløsning og udvikling af nye digitale løsninger

  • Beslutningsdygtig med stærk beslutningsevne under pres og i komplekse situationer

  • Høj grad af personlig integritet og etik i alle aspekter af arbejdet

  • Empatisk som evner at forstå og reagere på medarbejderes behov og bekymringer

  • Troværdig, ansvarsfuld, ærlig, pålidelig og respektfuld

Digitaliseringsstyrelsen tilbyder

  • Et spændende job, hvor du får direkte indflydelse på den digitale udvikling af det grønlandske samfund

  • En dynamisk og inspirerende arbejdsplads med engagerede kolleger med høj faglighed

  • Et arbejdsmiljø hvor vi kontinuerligt arbejder på at fastholde et højt niveau af trivsel – både i afdelingerne og i styrelsen som helhed

  • En central rolle som styrelseschef til at forme fremtiden for digitalisering i den offentlige sektor

  • Et fagområde som er i konstant udvikling

  • En stilling med stort ansvar og kontaktflade

Ansøgningsfrist

19. august 2024

Interesseret?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Dorthe Flies fra Flies HR på mobil +299583117, +4560833117 eller dorthe@flieshr.dk

Flies HR varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler.

Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Departementschef for formandensdepartement Hans-Peder Barlach Christensen på Hape@nanoq.gl

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvem er vi

Du finder yderligere information om Grønlands Selvstyre på www.naalakkersuisut.gl

Løn – og ansættelsesvilkår

Stillingen er for tiden klassificeret/lønfastsat svarende til LR 39/40.

Lønnen med faste løndele i LR 39 udgør pr. 1. april 2022 månedligt Kr. 68.929,60 og årligt Kr. 827.155.

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, men kan besættes på åremål. Hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandsloven for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster, bl.a. overenskomsten mellem DJØF og Finansministeriet, har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.

For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse.

Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Powered by Labrador CMS