Jurist søges til arbejdsmarkedsområdet

Fakta

Stillingstype: Jurist

Virksomhed: Grønlands Selvstyre

Ansøgningsfrist: 26. juli 2024 12:00

Kontakt: Afdelingschef Lona Lynge, telefon +299 345624, e-mail: loly@nanoq.gl

Om stillingen

Departement for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender søger en jurist til varetagelse af arbejdsmarkedsafdelingens juridiske rådgivning generelt. Afdelingens opgaver omfatter arbejdsmarkedslovgivning og danske love for Grønland. Et særligt fokus vil være at sætte sig ind i lovkomplekset omkring regulering af udefrakommende arbejdskraft og varetage departementets dialog med de danske myndigheder, som har det ressortmæssige ansvar. Derudover er der sagsbehandling af ILO-konvention som Grønland har tiltrådt.

Organisatorisk er stillingen placeret under afdelingschefen for arbejdsmarked. Du vil være afdelingens primære jurist og vil have et tæt samarbejde andre jurister i Grønlands Selvstyre. Dine opgaver vil hovedsageligt relatere sig til arbejdsmarkeds- og udlændingeområdet.

Konkret vil dine opgaver bestå i at være sparringspartner for sagsbehandlere og ledelse i det daglige arbejde med juridisk ekspertise. Derudover vil du deltage i forhandlingerne af kontrakter og aftale med eksterne parter og bistå med udarbejdelse af lovforslag til Inatsisartut.

Tingene kan gå hurtigt i vores departement, og du skal derfor være indstillet på en hverdag, hvor der til tider skal handles og tænkes hurtigt. Du skal dog også være klar til at sætte dig ned og skrive udkast til lovforslag, hvor der skal tænkes over detaljerne i dialog med de relevante parter.

Der er en uformel tone og stemning i departementet og initiativer bliver værdsat og understøttet.

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.

  • udarbejdelse, udvikling og vedligeholdelse af lovforslag og bekendtgørelser inden for arbejdsmarkedsområdet
  • projektansvar og -styring ved udarbejdelse eller revision af lovgivning
  • rådgivning og sparring med den øverste ledelse i departementet samt intern juridisk support til de faglige afdelinger
  • Afrapportering ift. ILO-konventioner samt sekretær for ILO-udvalg
  • sparring ved indgåelse af kontrakter
  • forhandlinger af aftaler og tilladelser
  • konkret juridisk sagsbehandling inden for arbejdsmarkeds- og udlændingeområdet.

Vi lægger vægt på, at du

  • har erfaring med udarbejdelse og revision af lovgivning
  • er uddannet jurist på bachelor eller kandidatniveau
  • har erfaring fra og forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation
  • kan lide at favne fagligt bredt og er hurtig til at sætte dig ind i nye problemstillinger
  • er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt på både, grønlandsk dansk og engelsk
  • er god til at arbejde projektorienteret og selvstændigt
  • udviser en stærk ansvarsfølelse for løsning af opgaverne
  • har kendskab til grønlandske forhold eller har lyst og mod på at sætte dig ind i disse

Yderligere oplysninger

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte afdelingschef Lona Lynge, telefon +299 345624, e-mail: loly@nanoq.gl

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Powered by Labrador CMS