Genopslag - Jurist til Digitaliseringsstyrelsen

Fakta

Stillingstype: Jurist

Virksomhed: Grønlands Selvstyre

Ansøgningsfrist: 24. maj 2024

Kontakt: Katrine Hjelholt Nathanielsen
+299 34 59 70

Grønlands digitale udvikling og driften af den, hviler på udbuds- og kontraktret, da gode udbud og kontrakter lægger fundamentet for høj kvalitet af digitale løsninger til en god pris. Samtidig sikrer en god kontrakt også, at drift og vedligehold får de bedste rammer.

Med høje trusler om cyberangreb spiller IT-sikkerhed en stadig vigtigere rolle i kontrakters levetid. Udbud og kontrakter skal derfor forholde sig til, hvilken data de digitale løsninger behandler, om de overholder IT-sikkerhedspolitikker og hvordan de kontraktuelt sikres.

Som jurist i Digitaliseringsstyrelsen bliver du en vigtig ressource for Grønlands digitale fremtid. Du vil som jurist i Digitaliseringsstyrelsen få mulighed for at udvikle dine juridiske og menneskelige kompetencer. Kontraktret på det digitale område er fra Grønland som hovedregel en international opgave. EU-retten påvirker i høj grad grønlandsk kontraktret.

Den juridiske enhed i Digitaliseringsstyrelsen

Juristteamet i Digitaliseringsstyrelsen kommer til at bestå af dig og andre to jurister. En stilling er hovedsagelig dedikeret til lovarbejde og tolkning af lovgivning. Dette stillingsopslag og en anden normering er fokuseret på IT-indkøb og leverandørstyring. Den juridiske enhed er organisatorisk placeret under styrelseschefen.

Den juridiske enhed rådgiver og understøtter alle offentlige myndigheder i forhold til IT-indkøb, databeskyttelse og digitaliseringsklar lovgivning. Det internationale perspektiv, herunder EU og Grønlands status som usikkert 3. land stiller særlige krav til, hvordan kontrakter og databehandleraftaler udformes, hvilket også er et område enheden rådgiver omkring.

Det tværorganisatoriske samarbejde betyder, at du vil få udfordret dine samarbejdsevner og din evne til at kommunikere dine juridiske og menneskelige kompetencer til flere typer interessenter.

Dine fremtidige opgaver bliver, at;

  • forestå offentlige IT-udbud, inklusiv udarbejdelse af udbudsmateriale og udbudsvurdering
  • være en del af en kontraktslivscyklus, udarbejdelse, indgåelse, implementering og styring
  • rådgive kollegaer, chefer og andre myndigheder om lovgivningsmæssige forhold ifm. udbud og kontraktindgåelse
  • bidrage til styrelsens juridiske enheds ad hoc opgaver, så som juridisk afklaring på diverse henvendelser

Dine faglige kvalifikationer

  • Du har en bachelor i jura, eller en HA (jur.), cand.jur. eller cand.merc.jur

Hvad tilbyder vi?

  • For bachelorer eller nyuddannede jurister tilbyder vi et graduate forløb på 3 år med øget fokus på indføring i området, oplæring, certificering og kurser.
  • For kandidater tilbydes som ligeledes et 3-årig uddannelsesforløb, som kan indeholde udbudscertificering, kursus i standard it-kontrakter, databeskyttelse og cybersikkerhed. Uddannelsespakken tilpasses ansøgerens profil.
  • Faglige udfordringer indenfor både udbuds- og kontraktret, der i høj grad inddrager international kontraktret, herunder overførsel af persondata til udlandet
  • Gode kolleger med høj faglighed
  • Mulighed for sparring og oplæring fra kollegaer indenfor samme fagområde
  • En stilling med stort ansvar og kontaktflade
  • Et specialiseret arbejdsområde i konstant udvikling
  • Et arbejdsmiljø hvor vi kontinuerligt arbejde på at holde et højt niveau af trivsel – både for afdelingerne og for styrelsen
  • Vi sætter medarbejderudvikling højt med to årlige styrelsesdage, hvor trivsel er på dagsordenen, årlige ledelsesevalueringer, 1:1 hver anden uge og årlige MUS-samtaler med halvårlig opfølgning

Om os

Digitaliseringsstyrelsen sætter retningen for sikre, standardiserede, digitale løsninger for det grønlandske samfund. I Digitaliseringsstyrelsen arbejder vi både med digitalisering af Grønland og IT-drift af Grønlands centraladministration. Styrelsens ansvarsområder er omfangsrige, og det samme er interessen og forventningerne til styrelsens rettidige leverancer. Vi er stolte af at varetage det overordnede ansvar for digitalisering af Grønland, og det er en opgave, vi går til med stor ydmyghed. Det stiller krav til både vores faglighed og personlige kompetencer, hvilket giver os en travl og alsidig hverdag. Derfor arbejder vi målrettet med høj medarbejdertrivsel gennem gode samarbejdsevner, respekt for forskellighed både fagligt og personligt og fokus på højt niveau af integritet i opgaveløsningen.

Vil du vide mere om stillingen, så er styrelseschef Katrine Hjelholt Nathanielsen til rådighed på mail kat@nanoq.gl eller telefon +299 34 59 70. Ansøgninger vil blive behandlet løbende, men skal være Digitaliseringsstyrelsen i hænde seneste den 24. maj 2024.

 

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS