Fakta
Stillingstype: PMO-Leder
Virksomhed: Royal Greenland A/S
Ansøgningsfrist: 5. august 2024
Kontakt: Director Nicolai Rode Jørgensen på telefon +45 41 88 26 65 eller på mail, njor@royalgreenland.com eller Koncern HR chef Christian Laursen på +299 48 44 75, chla@royalgreenland.com
For at sikre effektiv
eksekvering af Royal Greenlands strategiske projekter søges en leder af vores
nyetablerede PMO.
Som leder af PMO’et får
du ansvar for at sikre overblik, lede og drive alle strategiske projekter i
vores portefølje. Ud over at sikre rettidig rapportering på de strategiske
projekters fremdrift til den øverste ledelse, agerer du også sparringspartner
for de lokale projektledere.
PMO’et vil, udover dig,
bestå af en PMO Analyst, som du selv får mulighed for at ansætte. Funktionen er
ny i Royal Greenland, og den vil således skulle udvikles over tid, men det
primære fokus på kort sigt er at
realisere værdien af de igangsatte strategiske projekter.
Vi søger en person, der
har erfaring med at drive store forretningsprojekter og samtidig har stor
erfaring med at arbejde i et PMO – enten som leder eller som erfaren deltager.
Du ved af erfaring, at et succesfuldt PMO skabes gennem et stærkt overblik,
struktureret opfølgning og support til projektlederne – alt sammen med det
primære formål at skabe fremdrift og de forventede resultater. Du trives i et
miljø, hvor der konstant sker forandringer, og hvor du kan hjælpe dine
kollegaer mrf at skabe struktur og retning.
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:
· Scope,
opstarte og definere klare KPI’er for nye projekter
· Udarbejde
beslutningsoplæg samt rapportere status og eskaleringspunkter til Executive
Management Team
· Sikre
løbende opfølgning på projekter
· Identificere
risici på tværs af projekter og programmer
· Sikre
håndtering af alle relevante interessenter
· Supportere
og sparre med projektledere efter behov
· Lede og
udvikle PMO-analyst
· Sætte
den langsigtede retning for og sikre udvikling af PMO’et
· Eksekvere ad
hoc opgaver for Executive Management Team
Din profil
Vi
forestiller os, at du har en videregående uddannelse på universitetsniveau, men
vigtigst af alt, er du uddannet inden for projektledelse og har stor erfaring
med at drive strategiske projekter.
Dine
vigtigste arbejdsredskaber er excel og powerpoint, som du mestrer på højt niveau,
ikke mindst til simpel og klar kommunikation af komplekse analyser og
problemstillinger.
Som person
er du positiv, målrettet og insisterende. Du har et stort drive samtidig med,
at du er bevidst om, at du bliver mest succesfuld ved at spille dine kollegaer
og interessenter gode. Du er en dygtig kommunikator og formår at skabe
begejstring og følgeskab.
Du
behersker minimum engelsk på højt niveau. Det vil desuden være en fordel, hvis
du behersker både grønlandsk og dansk.
Du får direkte reference
til Director, Performance Management & Strategic Business Development, og
har direkte kontakt til hele Executive Management Team.
Der vil være mulighed for fysisk kontor på Royal Greenlands hovedkontor i Nuuk
eller på vores administrative kontorer i Svenstrup, Danmark eller Gdansk,
Polen. Du vil i høj grad arbejde virtuelt, hvorfor du vil kunne veksle mellem
at arbejde fra hjemmet og nærmeste kontor. Du vil skulle forvente en
rejseaktivitet på 15-20 dage om året til relevante kontorer i Grønland, Danmark
og til Royal Greenlands andre internationale lokationer.
Vi tilbyder
Du får et spændende og udfordrende job i Grønlands
største og vigtigste virksomhed med et nyt og engageret lederteam, masser af
dygtige kollegaer og gode muligheder for personlig og faglig videreudvikling. Du vil have store frihedsgrader til
selv at præge indholdet af stillingen.
Ved
eventuel bosættelse i Grønland, kan der om nødvendigt stilles personalebolig
til rådighed, efter behov. Husleje m.v. betales efter gældende regler for
personaleboliger i Grønland.
Hvis du vil vide mere
om stillingen er du velkommen til at kontakte Director Nicolai Rode Jørgensen
på telefon +45 41 88 26 65 eller på mail, njor@royalgreenland.com eller Koncern HR chef Christian
Laursen på +299 48 44 75, chla@royalgreenland.com
Ansøgningsfrist: 5.
august 2024
Søg denne stilling