Erhverv- og Handelsafdelingen søger medarbejdere til flere nyoprettede stillinger (Genopslag)

Fakta

Stillingstype: Erhverv- og Handelsafdelingen søger medarbejdere til flere nyoprettede stillinger (Genopslag)

Ansøgningsfrist: 26. juli

Kontakt: Marte Lona på mail: mlon@nanoq.gl eller telefon +299 346568.

Vil du være med til at skabe gode rammer for et innovativt og bæredygtigt grønlandsk erhvervsliv? Synes du udvikling af nye erhvervssektorer og arbejdet mod en mere diversificeret økonomi lyder spændende? Vil du være med til at igangsætte bæredygtige initiativer og skabe grobund for iværksætteri og startups, skal du overveje en stilling i Erhverv- og Handelsafdelingen.

Hvem vi håber du er og kan…

I Erhverv- og Handelsafdelingen arbejder vi meget på tværs i teams, men hver enkelt medarbejder har også et stort selvstændigt ansvar for et eller flere sagsområder. Det vil derfor være en nødvendighed at du trives med samarbejder, men også kan finde ud af at tage ansvar og selv drive opgaver frem.

Vi søger personer til at fylde flere roller og håber blandt andet at finde…

  • dig som har interesse for erhvervsudvikling i bred forstand, og som tænker at det at bidrage til lokal erhvervsudvikling og samarbejde på tværs af erhvervslivet, selvstyrets erhvervsfremmeselskab Nalik Ventures, de kommunale erhvervsråd og andre interessenter, vil være noget du vil kunne være god til.

  • dig som ser potentialet og har gåpåmod til at tage fat i en mulig ny erhvervssektor, eksport af is og vand, og løfte det eksportpotentiale det findes med indlandsisen. Det kan være du også har en baggrund eller forståelse for økonomi, infrastruktur eller noget helt tredje.

Såfremt ingen af de beskrevne roller taler direkte til dig, men du stadig brænder for noget andet vi laver, håber vi alligevel du vil overveje at sende en ansøgning.

Vi ser gerne at du har flere af følgende kvalifikationer:

  • Relevant faglig uddannelse, gerne på kandidatniveau, men personer med anden uddannelse eller baggrund opfordres også til at søge

  • Erfaring fra en politisk styret organisation og/eller det private erhvervsliv

  • Indgående kendskab til erhvervs- og handelspolitik

  • Kendskab til erhvervsøkonomi og/eller samfundsøkonomi vil være en fordel

  • Kendskab til grønlandske samfunds- og erhvervsforhold

  • Det er en fordel hvis du taler grønlandsk, dansk og engelsk, men intet krav

Hvem vi er og hvad vi laver…

Erhverv- og Handelsafdelingen er en del af Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling, som har to tilknyttede styrelser hhv. Forbruger- og Konkurrencestyrelsen samt Råstofstyrelsen.

I Erhverv- og Handelsafdelingen er vi 13 medarbejdere med mange forskellige baggrunde og kompetencer. Vi har vi et godt fællesskab, hvor vi sammen løfter vores mange opgaver og samtidigt har det sjovt.

I de store linjer arbejder vi blandt andet med national erhvervs- og handelspolitik, turisme, eksport af is og vand, eksportfremme af grønlandsk erhvervspotentiale, genetiske ressourcer, samt med en række nordiske og internationale erhvervs- og handelsrelaterede samarbejder. Som en del af dette har afdelingen store krydsflader på tværs af det grønlandske erhvervsliv, til andre departementer, kommunerne, interesseorganisationer, internationale myndigheder og samarbejdspartnere, mv.

Hos os er ingen hverdag ens, og i det daglige laver vi blandt andet:

  • Sagsbehandling og politisk betjening, herunder udarbejdelse af oplæg til Naalakkersuisut, baggrundsnotater, taler, besvarelse af §37 spørgsmål, afgivelse af høringssvar mv.

  • Udvikling og implementering af nye erhvervs- og handelsstrategier inden for vores sagsområder

  • Tværgående projekter i samarbejde med andre departementer, myndigheder, interessenter og erhvervslivet

  • Promovering af det grønlandske erhvervsliv mod de internationale markeder

  • Udvikling og samarbejder med blandt andet Visit Greenland, Nalik Ventures, Great Greenland, Greenland Visitor Center, de lokale erhvervsråd, kommunerne, mv.

Om ansættelsen…

Stillingerne ønskes besat den 1. september 2024 eller efter nærmere aftale.

Indplacering vil ske på baggrund af en vurdering af kompetencer og erfaring, og vil kunne være som enten fuldmægtig, special- eller chefkonsulent.

Har du spørgsmål…

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Erhvervs- og Handelsafdelingen Marte Lona på mail: mlon@nanoq.gl eller telefon +299 346568.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der kan til en af stillingerne anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Powered by Labrador CMS