AC-fuldmægtig til koordination i Formandens Departement

Fakta

Stillingstype: AC-fuldmægtig

Virksomhed: Formandens Departement

Ansøgningsfrist: 19. juli

Kontakt: Christian Friis på telefon 345166 eller på mail CFRI@nanoq.gl

Formandens Departement

Formandens Departement har centralt koordinerende og ledende funktioner for at give Formanden for Naalakkersuisut det bedst mulige grundlag for at sikre samarbejdet i Naalakkersuisut og centraladministrationen. Formandens Departement er organiseret i Ledelsessekretariatet, Lovafdelingen og Bestyrelsessekretariatet. Kontoret for Regeringskoordination er forankret i Ledelsessekretariatet.

Om stillingen

Kontoret for Regeringskoordination har stort fokus på at sikre koordination, fremdrift og gennemførelse af højt prioriterede politiske sager og andre større projekter og processer med politisk ophæng, som går på tværs af organisationen. Derudover bidrager kontoret til tværgående politikudvikling.

I Kontoret for Regeringskoordination mangler vi en AC-fuldmægtig/specialkonsulent, som kan være med til at skabe og vedligeholde et dynamisk og strategisk overblik over Naalakkersuisuts løbende arbejde.

Du får til opgave – i samarbejde med dine kolleger – at skabe og vedligeholde et dynamisk og strategisk overblik over Naalakkersuisuts politiske dagsordener.

Dine arbejdsopgaver bliver derudover bl.a.:

  • At varetage opgaver vedrørende koordination af tværgående sager i Naalakkersuisut, herunder sekretariatsfunktioner for Koordinationsudvalg og koordinationsenheder

  • At sparre med de øvrige departementer om bidrag til at gennemføre Naalakkersuisuts politiske dagsordener, herunder koalitionsaftalen

  • Understøtte arbejdet med politiske forlig

  • At udarbejde høringssvar

Du bliver en del af et lille kontor med en stor samarbejdsflade til resten af Formandens Department og de øvrige departementer i centraladministrationen.

Om dig

Vi søger dig, som har politisk forståelse, kan se på tværs af politiske dagsordener og omdanne det til overblik og planer, der understøtter Naalakkersuisuts arbejde og mål.

Konkret forestiller vi os, at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse, f.eks. cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller lignende samfundsvidenskabelig uddannelse

  • Har erfaringer fra en politisk styret organisation

  • Besidder et godt kendskab til Naalakkersuisuts centraladministration

  • Har stærke analytiske kompetencer og en god procesforståelse

  • Har gode formuleringsevner, herunder flair for politisk kommunikation

  • Har fokus på et stærkt fagligt arbejdsfællesskab med tillid og høje ambitioner

  • Er en holdspiller, der opsøgende med en konstruktiv tilgang til samarbejde og relationer.

Vi forventer, at du har indgående kendskab til og indsigt i samfundsforhold. Det er en fordel at du er dobbeltsproget i grønlandsk og dansk.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kontorchef Christian Friis på telefon 345166 eller på mail CFRI@nanoq.gl.

Ansøgning

Din ansøgning skal vedlægges CV og relevante eksamenspapirer. Ansøgningsfristen er d. 19. juli 2024 kl. 12.00.

Vi ønsker at stillingen besættes senest 1. september 2024 eller efter aftale.

Samtaler forventes at blive afholdt i uge 30 og 31.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Powered by Labrador CMS