Genopslag - Studieadjunkt til Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie ved Ilisimatusarfik

Fakta

Stillingstype:
Studieadjunkt

Virksomhed:
Grønlands Selvstyre

Ansøgningsfrist:
8. maj 2024

Kontakt:
Mari Kleist
+299 38 56 18

Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet søger en studieadjunkt undervisningsopgaver og studieadministrative opgaver, inkl. med studiekoordinatorfunktion ved Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie.

Stillingen ønskes besat pr. 1. juli 2024 eller efter aftale.

Afdelingen for Kultur- og Samfundshistorie danner et sprogligt og kulturelt mangfoldigt forsknings- og læringsmiljø med 92 aktive studerende og fire fuldtidsansatte. Afdelingen udbyder en tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse, der integrerer historiske, antropologiske, generelle kultur- og samfundsvidenskabelige samt arkæologiske perspektiver. Det primære fokus i både uddannelser og forskning i afdelingen er rettet mod Grønland og det cirkumpolare Arktis.

Ved afdelingen kan undervisningen foregå på grønlandsk, dansk og engelsk.

Afdelingen hører ind under Instituttet for Kultur, Sprog og Historie som omfatter yderligere tre afdelinger:

  • Afdeling for Sprog, Litteratur og Medier
  • Afdeling for Teologi
  • Afdeling for Oversættelse og Tolkning

Kvalifikationskrav

  • Relevant universitetsuddannelse på kandidatniveau
  • Indgående kendskab til Inuitkulturen og Grønlands kolonihistorie 
  • Erfaring med undervisning og/eller formidling af viden inden for arktiske samfund og oprindelige folks kultur og levevilkår, herunder specifikt i relation til Grønland
  • Sprogkundskaber i grønlandsk, dansk og engelsk på højt niveau

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i:

  • Undervisning på bachelorniveau i fag som bl.a. Inuitkulturer, Historie- og historiografi i Kalaallit Nunaat, Historisk metode, Valgfag og bachelorseminar
  • Vejledning og eksamination af studerende på bachelor-niveau
  • Skemalægning og eksamensplanlægning for uddannelserne på KS i samarbejde med afdelingsleder
  • Kontakt til og vejledning af afdelingens studentermedhjælpere, mentorer og evt. gæsteundervisere
  • Deltagelse i forberedelserne til husmøder og afdelingsmøder i afdelingen
  • Indsamling og arkivering af diverse dokumenter i afdelingen, herunder fagbeskrivelser og tilhørende læseplaner
  • Deltagelse i planlægning og gennemførelse af faglige og sociale arrangementer ved afdelingen
  • Videreudvikling af uddannelsen i tæt samarbejde med afdelingens og instituttets øvrige ansatte
  • Vidensformidling indenfor afdelingens fagområder
  • Deltagelse i det administrative og kollegiale samarbejde

Ansøgningen

Ansøgningen om ansættelse som studieadjunkt skal ud over selve ansøgningsbrevet indeholde følgende:

Bilag 1: Curriculum Vitae

Bilag 2: Dokumentation for eksaminer

Bilag 3: Kontaktoplysninger på op til tre personer hvorfra, der kan hentes reference

Bilag 4: Liste over publikationer og/eller forsknings- og formidlingsaktiviteter samt undervisningsvirksomhed

Bilag 5: Evt. publikationer af faglig eller formidlingsmæssig karakter. Ansøgeren kan udvælge højst tre publikationer som særligt relevante for bedømmelsen

Vi tilbyder en stilling med spændende udviklingsmuligheder:

  • Adjunktpædagogikum
  • Ansættelsesperioden på studieadjunktniveau er 6 år med mulighed for 2 års forlængelse. Herefter kan de ansatte efter positiv lektorbedømmelse overgår til en fast stilling som studielektor
  • En studieadjunkt, der opfylder betingelserne for optagelse på Ilisimatusarfiks ph.d.-skole, kan senere, dog tidligst efter 2 års ansættelse som studieadjunkt, søge om at overgå til en ansættelse som adjunkt med ph.d.-forløb

Ansættelsesprocedure

Samtlige indkomne ansøgninger vil blive behandlet i et ansættelsesudvalg.

Nærmere information om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder ved Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie Mari Kleist på tlf +299 38 56 18.

Du kan læse mere om Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie på www.uni.gl

Om Ilisimatusarfik

Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, blev oprettet i 1987 og har pt. 11 forskellige uddannelser inkl. tilbud om enkelte deltidsuddannelser på henholdsvis diplom- og masterniveau. Ilisimatusarfik er et arktisk universitet, der skaber viden og innovation i en region under hastig udvikling. Bestyrelsen er universitetets øverste ledelse. Den daglige ledelse varetages af rektor og universitetsdirektør. De fire institutter ledes af en institutleder, som rådgives af et institutråd.

Ilisimatusarfik består af 4 institutter:

  • Institut for Læring
  • Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik
  • Institut for Kultur, Sprog & Historie
  • Institut for Sundhed & Natur

Om Fællesadministrationen

Fællesadministrationen servicerer hele universitetet. Den ledes af universitetsdirektøren. Fællesadministrationen har afdelinger i Ilimmarfik og i Ilinniarfissuaq. Afdelingerne arbejder tæt sammen med de faglige enheder, men arbejder også sammen indbyrdes. Fællesadministrationens opgaver er: studieadministration, personaleadministration, betjening af bestyrelse og Akademisk Råd samt øvrige servicefunktioner for universitetets ansatte og studerende. Fællesadministrationen står også for bygningsmæssig drift af Ilimmarfik. 

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS