Gå til hovedindhold
85

Dette jobopslag er udløbet

Indkøbschef til Pilersuisoq

Ønsker du dig et lederjob og samtidig at gøre karriere i Grønlands største detailvirksomhed, så har du nu muligheden.

Pilersuisoq søger, til Servicecenteret i Sisimiut, en resultatorienteret Indkøbschef til vores detaildivision, hvor du vil få det overordnede indkøbsansvar for kædens 64 butikker, som grundet stor geografisk spredning kræver et stort logistik overblik og planlægningsevne.  

Du skal, i et tæt samarbejde med din afdeling, løfte kædens salg og indtjening til et nyt niveau. 

 

Du vil have reference til Kædedirektøren og indgå i Pilersuisoq´s ledergruppe.

 

Om jobbet

Som Indkøbschef får du ledelsesansvaret for 21 medarbejdere i vores indkøbs- og logistikafdeling. 

Det er dig, der motiverer og udvikler medarbejderne ledelsesmæssigt, og sørger for at både trivsel og fastholdelse af dine medarbejdere er i top. Du bruger din forretningssans og dine ambitioner om at levere resultater, når du sparrer med Regions-/Engroschef, Butikschefer og Købmænd om potentialet i butikkerne.

 

Du skal forvente rejsedage i løbet af året i forbindelse med leverandørforhandlinger, messe- og butiksbesøg.

 

Du vil endvidere blive ansvarlig for følgende:

  • Målrettet sparring på koncept, kurv, avance, svind- og kassationsprocent
  • KPI-, budget og performanceopfølgning på kædeniveau
  • Salgs- og avanceopfølgning på kædens tilbudsaviser
  • Tæt og professionelt samarbejde med kædens leverandører
  • Implementere og eksekvere vores strategi Killingusaaq
  • Sikre at KNI´s kultur og værdier efterleves

Om dig
Du har en solid indkøbserfaring, gerne fra detailhandel og har herigennem vist, at du kan skabe gode resultater. Dine samarbejdsevner, sammen med dine kommunikative evner, sætter dig i stand til at skabe det rette team, som kan eksekvere strategien. Du har en højere relevant uddannelse samt ledererfaring.      I dag har du et job som kategori-/produktchef, indkøbschef eller anden relevant lederstilling indenfor detailhandel og er nu klar til at tage det næste skridt i din karriere.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har gennemslagskraft og praktisk erfaring med ledelse
  • Har en udpræget forretningssans og forståelse
  • Er ansvarsbevidst og kan uddelegere og følge opgaverne til dørs
  • Er vedholden, detaljeorienteret og har energien og viljen til at lykkedes
  • En erfaren bruger af IT-værktøjer, herunder office-pakken

 

Vi tilbyder dig

  • Personlig og faglig udvikling
  • Attraktiv løn efter kvalifikationer på individuelle vilkår
  • Pension
  • Personalebolig
  • Til- og fratrædelsesrejse
  • Ferie frirejse
  • Sundhedsforsikring

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kædedirektør, Niels Andersen på tlf. +299 52 25 44 eller pr. mail nan@kni.gl

Ansøgningen 
Send din ansøgning og dit CV snarest og senest den 30. september 2018 pr. mail til jobs@kni.gl.   Efter en nærmere vurdering vil vi, som en del af den senere ansættelsesproces, eventuelt indhente referencer.

KNI A/S
Er Grønlands største handelsvirksomhed med godt 1.000 medarbejdere fordelt over hele Grønland. Koncernen består af fem forretningsenheder, der genererer en årlig omsætning på 2.5 mia. kr.  Det sker bla. gennem handel med dagligvarer, forbrugsgoder, brændstoffer, slagteri, engrosvirksomhed i byer, bygder og lufthavne og via vores webshop. Vil du vide mere om KNI kan du se mere på www.kni.gl