Gå til hovedindhold
80

Dette jobopslag er udløbet

Kontorchef

Grønlands Selvstyre
Skattestyrelsen
søger
Kontorchef
 
I Skattestyrelsen er en nyoprettet stilling som kontorchef ledig til besættelse pr. 1. september 2018 eller efter nærmere aftale.
 
Organisatorisk placering:
Stillingen er placeret i den udgående toldfunktion i Skattestyrelsens hovedkontor i Nuuk, der hører under afdeling for Faglig Indsats og Kontrol.
 
Afdelingen varetager alle skatteretlige funktioner, herunder ligning og revision af landets skatteborgere, selskaber og selvstændige erhvervsdrivende, besvarelse af forespørgsler samt generel vejledning af borgere og virksomheder mv. samt udgående toldfunktion.
 
Ansvarsområde og arbejdsopgaver:
I det daglige vil du have ansvaret for den daglige ledelse og tilrettelæggelse af arbejdet i Toldfunktionen. Toldfunktionen har medarbejdere i Nuuk, Kangerlussuaq og Ilulissat.
 
Du skal tillige have ansvaret for planlægningen af diverse relevante kurser for toldere/narkohundeførere og deres tjenestehunde.
 
Ud over dit ansvar for den daglige ledelse og tilrettelæggelse af arbejdet med kontrol af bl.a. skibe, ind- og udrejsende passagerer i lufthavne samt kontrol af post- og fragtforsendelser, vil dine arbejdsopgaver om-fatte udvikling, udarbejdelse, implementering og vedligeholdelse en toldstrategi samt indsatsplanlægning, udarbejde med udvikling af toldfunktionens interne processer, systemer, målsætninger og standarder, sikre øget samarbejde mellem Skattestyrelsens samarbejdspartnere samt inden- og udenlandske myndigheder mv. Du skal deltage i udvikling og implementering af værktøjer til bl.a. risicivurdering.
 
Toldfunktionen er normeret med 11 medarbejdere.
 
Kvalifikationer:
Vi forventer at du har erfaring med toldfunktionens arbejdsområder eller lignende kontrolopgaver, har gode samarbejdsevner.
Derudover forventer vi at du:

  • Har gode sprogegenskaber, gerne dobbeltsproget - grønlandsk og dansk – og gerne engelsk.
  • Har erfaring med personaleledelse, gerne også distanceledelse.
  • Har kendskab til lovgivningen og forståelse for toldfunktionens processer.
  • Har erfaring med tilrettelæggelse af strategier og implementering af disse.
  • Har erfaring med offentlig forvaltning eller andre administrative sammenhænge.
  • Formår at evaluere procedure med henblik på optimering.
  • Har analytiske evner.
  • Højt niveau af integritet og diskretion.

Løn og ansættelsesforhold
Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.
 
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlings-berettigede organisation.
 
Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster, bl.a. overenskomsten mellem DJØF og Finansministeriet, har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selv-styre. Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelser-ne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selv-styre.
 
Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Yderligere oplysninger 
For yderligere oplysning kan du kontakte Afdelingschef Ferdinand Hammeken på telefon (+299) 34 65 53, e-mail fvh@nanoq.gl.
 
Ansøgning
Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilagt kopi af eksamensbeviser m.v., fremsendes til:
 
Grønlands Selvstyre
Skattestyrelsen
Postbox 1605
3900 Nuuk

Eller online via www.naalakkersuisut.gl
 
Sidste ansøgningsfrist: Ansøgninger skal være Skattestyrelsen i hænde senest den 30. august 2018.

 

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning