Gå til hovedindhold
80

Dette jobopslag er udløbet

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet søger AC-fuldmægtig til Afdelingen for Strategi og Udvikling

I Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet arbejder vi med at realisere de politiske mål på ressortområdet. Det omfatter bl.a. lovgivning, strategier og projekter til at styrke forholdene for udsatte børn og unge, udsatte voksne, ældre og personer med handicap.
 
Opgaverne i Afdelingen for Strategi og Udvikling omfatter overordnet analyse og udvikling af strategier og initiativer på det sociale område, servicering af det politiske niveau i form af notater, redegørelser mv. samt projekt- og udviklingsopgaver.  
 
Opgaverne er alsidige og stiller krav om at kunne indgå i samarbejde på tværs af sprog- og faggrænser, samt at kunne tage et selvstændigt ansvar for egne sagsområder og projekter. Stillingerne stiller krav om hurtigt at kunne sætte sig ind i nyt stof og være fleksibel, samt at kunne trives med at arbejde i en organisation, hvor små og store opgaver krydser hinanden i en til tider travl hverdag.
 
Om stillingen
Opgaverne omfatter bl.a.

  • At fungere som rådgiver for det politiske niveau i samarbejde med ledelsen i departementet
  • At udvikle og lede socialpolitiske projekter og indsatser, samt deltage i alle aspekter af arbejdet
  • At udarbejde politiske oplæg, redegørelser, svar mv.
  • At lede eller medvirke i undersøgelser, evalueringer o.l. på det sociale område.
  • At udarbejde taler, pressemeddelelser mv.

Kompetencer

  • En relevant akademisk uddannelse
  • Teoretisk og praktisk viden om socialområdet er ønskeligt, men ikke en betingelse
  • Erfaring med projekt- og procesarbejde, gerne også erfaring med projektledelse.
  • At kunne arbejde selvstændigt, struktureret og udviklingsorienteret
  • Dygtig til formulering på skrift og i tale
  • God til at skabe samarbejdsrelationer
  • Lyst til at arbejde i et tværfagligt og tværkulturelt miljø, hvor hver enkelt bidrager til at skabe helhedsorienterede løsninger
  • Kendskab til grønlandske samfundsforhold og kultur en fordel.
  • Gerne dobbeltsproget, men det er ingen betingelse.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig                                                                     
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Tiltrædelsesdato
Den 1. september 2018 eller efter aftale
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 35.
 
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Kirsten Olesen, tlf. 34 66 57 eller e-mail kiol@nanoq.gl. Husk, at der er 4 timers tidsforskel fra Danmark. Hvis du vil vide mere om Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet kan du finde flere oplysninger om os på www.naalakkersuisut.gl.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. 
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning