Gå til hovedindhold
81

Dette jobopslag er udløbet

Engageret kommunikationskonsulent til digitalisering af den offentlige sektor

Har du kendskab til de forskellige aspekter af vores samfund og kan tænke i samfundet som helhed og på tværs af det offentlige, er det dig, vi vil have!
 
I Digitaliseringsstyrelsen arbejder vi for et mere digitalt offentligt Grønland ved at frigøre ressourcer gennem at effektivisere og forbedre servicen til borgere og virksomheder. Nogle af vores mål er at gøre det offentlige lettere tilgængeligt og at lette arbejdsgangene i det offentlige. Kommunikation er essentiel.
 
Vores dynamiske 5 personers team har fokus på standardisering, brugervenlighed og forankring. Der er højt til loftet - plads til nye ideer, nye måder at gøre tingene på og der er ikke langt fra ide til udførelse. Vi har alle vores forskellige faglige kompetencer - og dermed ansvarsområder, hvilket stiller krav til kommunikationen til resten af teamet, og det fælles ansvar vi har.
 
Vi har travlt og vi søger derfor en kollega, som kan hjælpe os med vores spændende opgaver. Du har fagligheden og humoren i top, og kan kommunikere den på flere sprog. Du forstår hvor vigtig præcis kommunikation er, og du forstår at bruge de tilgængelige kommunikationskanaler.
 
Sidder du og tænker ’at det lige er dig’, så er det nu du skal gribe muligheden for at hjælpe os med at gøre samfundet digitalt mere struktureret, standardiseret og gøre det lettere at være digital borger.
 
Dine spændende arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:

  • Indsamling af information, så vi kan sørge for, at de offentlige portaler er opdateret, herunder sullissivik.gl
  • Produktion af letforståeligt indhold til vores websites og kvalitetssikring af indhold
  • Kontakt og sparring med offentlige bidragsydere til de offentlige websites
  • Planlægning og tilrettelæggelse af strategiske og konkrete kommunikationsopgaver for styrelsens projekter
  • Markedsføring af de offentlige portaler blandt andet sullissivik.gl via diverse platforme
  • Deltagelse i forankringsarbejde og digitalisering af borgerservice

Dine faglige kompetencer:

  • Gerne er uddannet indenfor kommunikation, medievidenskab eller lignende
  • Er god til at skrive og formidle på en klar og præcis måde
  • Du må meget gerne have erfaring med politisk styrede organisationer og projekter, men ikke krav
  • Du kan forholde dig til brugernes behov
  • Du har analytisk sans og er god til at skabe overblik
  • Det er en fordel hvis du tidligere har arbejdet med websites men ikke et krav
  • Evner at formidle over vifte af kanaler
  • Taler og skriver gerne grønlandsk, dansk og engelsk

Den manglende brik i vores team er:

  • Glad, udadvendt med gode samarbejdsevner
  • Dynamisk og kreativ
  • Kan lide en travl hverdag
  •  Arbejder selvstændigt såvel som i teamwork
  • Kan arbejde struktureret med kommunikationsplaner og informationsindsamling
  • Kender til vores samfund og kultur

Naalakkersuisuts mål er at fremme den digitale udvikling i samfundet gennem øget anvendelse af it og digitalisering. Der er udarbejdet en national digitaliseringsstrategi, der udstikker den digitale kurs de næste 4 år. Strategien er forankret i Digitaliseringsstyrelsen, og det betyder at Styrelsen arbejder med projekter, der skal fungere for det fællesoffentlige og for alle borgere.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig                                                                     
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning