Gå til hovedindhold
77

Dette jobopslag er udløbet

Områdechef til Tasiilaq / Job nr. 300/18

Er du en erfaren leder, og kan du begå dig i krydsfeltet mellem mange modsatrettede interesser?

Har du mod på at stå i spidsen for drift og udvikling af den kommunale administration i Tasiilaq på Grønlands østkyst?

Så er du måske den helt rette som ny områdechef i Tasiilaq. 

Som områdechef i Tasiilaq vil du blive leder af den samlede kommunale forvaltning i distriktet. Stillingen er nyoprettet og skal besættes for første gang, og du vil derfor få rig mulighed for at sætte dit eget præg på forvaltningen og distriktet.

Tasiilaq er det største beboede distrikt i Østgrønland. Udover hovedbyen Tasiilaq, der har godt 2.000 indbyggere, omfatter distriktet bygderne Sermiligaaq, Isertoq, Kulusuk, Tiilerilaaq og Kuummiutder tilsammen har cirka 1.000 indbyggere. Du kan læse mere om det spændende og naturskønne område her: https://visitgreenland.com/da/destinationer/tasiilaq/ og her: https://sermersooq.gl/da/byer-og-bygder/tasiilaq/

Ansvar for borgerrettede aktiviteter:

Som områdechef skal du stå i spidsen for en attraktiv og dynamisk organisation, hvor ledere og medarbejdere løbende inddrages og anerkendes og den gode service til borgerne og virksomhederne er jeres fælles topprioritet.

Du vil i det daglige sidde med ansvaret for, at lovgivning og politiske beslutninger overholdes, ligesom du vil skulle sikre, at alle interessenter behandles ens, og at forvaltningen ikke på noget tidspunkt kan beskyldes for at pleje særinteresser eller give nogle fordel frem for andre.

Som områdechef har du driftsansvar for den fælles administration og sidder videre med ansvaret for information til borgerne.

Du har personaleansvar for afdelingslederne i forvaltningerne, mens din egen nærmeste overordnede er kommunaldirektøren i Kommuneqarfik Sermersooq. Dit driftsområde vil blive reguleret i en årlig lokalaftale, der skal sikre vidtgående uddelegering af ansvaret til den lokale administration i Tasiilaq.

Om dig
Vi forventer, at det meste af nedenstående passer på dig:

  • Du har relevant uddannelsesbaggrund. For eksempel indenfor offentlig administration, forvaltning og ledelse.
  • Du har solid leder-/cheferfaring. For eksempel fra en offentlig myndighed eller en selvstyreejet virksomhed.
  • Du har politisk tæft og formår at aflæse og forstå politiske signaler.
  • Du er struktureret og har overblik - og er god til at styre processer og forløb.
  • Du kan navigere i komplekse organisatoriske sammenhænge og skabe et konstruktivt samarbejdsklima.
  • Du besidder stor personlig integritet og er uafhængig af personlige alliancer og præferencer.
  • Du kan udfordre og kræve, men evner også at bakke op, når der er behov for det. Du tager de nødvendige konflikter.
  • Du er loyal over for organisationen og de beslutninger, der er truffet via formelle kanaler.
  • Du er vedholdende og robust og bliver ikke let blæst omkuld - heller ikke når du udsættes for personlig kritik.
  • Du har en positiv indstilling, der smitter.
  • Har du kendskab til (øst)grønlandske samfundsforhold og det (øst)grønlandske sprog, er det en stor fordel.

 Hvad kan vi tilbyde:

  • Mulighed for at præge udviklingen i den største by på Grønlands østkyst
  • Mulighed for at være del af topledelsen for en dynamisk hovedstadskommune
  • Gode muligheder for ledelsesmæssig og personlig udvikling
  • Ledelsessupervision eller- coaching
  • Mulighed for efter-/videreuddannelse
  • Du kommer til at bo i det naturskønne Østgrønland med mulighed for slædehundekørsel, sejlads med mere
  • Tjenesterejser til kommunens byer og bygder

Straffeattest: 
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Aflønning vil ske efter chef-lønaftalen. Ansættelsen er tidsbegrænset til tre år, og der vil derfor kunne forhandles et åremålstillæg.

Bolig
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl 

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 300/18 med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse og vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning, CV med mere.

Detaljeret job- og personprofil kan åbnes her: 
https://sermersooq.gl/uploads/2018/05/Job-og-personprofil-maj-2018.pdf

 

Ansøgningsfrist: 29. maj 2018
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Tasiilaq
Yderligere oplysninger fås hos: Direktør Lars Møller-Sørensen
Telefon: +299 36 70 01
Mobil: +299 52 61 50
Helene Horsbrugh
Telefon: +299 36 61 05
Mobil: +299 56 45 62
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning