Gå til hovedindhold
80

Dette jobopslag er udløbet

Serviceminded IT Supporter til Nuuk

Er du serviceminded og klar til at hjælpe IT brugerne i Air Greenland, Grønlands Rejsebureau og Hotel Arctic? Så tilbyder vi et afvekslende og til tider travlt job i en dynamisk og spændende virksomhed med en ansættelsesdato pr. 1. maj 2018 eller efter nærmere aftale.

Jobprofil
Som IT-support i Air Greenland bliver du en del af IT teamet på i alt 9 personer, placeret på hovedkontoret i Nuuk.

Selve IT supportfunktionen består af 2 personer hvis primære arbejdsopgaver er: 

  • At supporterer, løse og forebygge problemer i brugernes arbejde med IT-systemerne.
  • At Installere og opsætte pc’er, printer og andet IT-udstyr
  • At Installere diverse pc-applikationer
  • At registrere kald i helpdesk system
  • At indgå i vagtordning uden for normal arbejdstid

Der må påregnes lidt rejseaktivitet. 

Kvalifikationer
Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:

  • Relevant IT-faglig uddannelse, som f.eks. IT supporter eller lignende
  • Gerne erfaring fra lignende stilling
  • Erfaring med Microsoft Windows og Office (gerne O365)
  • Kendskab til Active Directory, Windows server og Citrix vil være en fordel

 Som person er du selvstændig, struktureret og proaktiv. Du er god til at bevare overblikket i en presset situation og kan prioritere opgaverne. Du er tålmodig, positiv og udadvendt og god til at kommunikere med brugerne. Du udviser ansvarlighed og engagement og forstår vigtigheden af et godt samarbejde.

Aflønning vil være i overensstemmelse med stillingens krav på individuelle vilkår. Hertil kommer årlig feriefrirejse for familien samt en attraktiv forsikringspakke, der bl.a. omfatter heltidsulykkesforsikring, gruppelivsforsikring samt hospitalsdækningsforsikring.

Du kan indhente yderligere oplysninger hos IT-chef Karsten Munk på telefon 343150 eller pr. e-mail kmunk@airgreenland.gl

 
Air Greenland har en stolt tradition for at forstå de særlige behov Grønland har til luftfart. Virksomheden servicerer Grønlands befolkning, turister og erhvervskunder under de forhold, som naturen og afstanden mellem byer og bygder skaber. Dette gør virksomheden til et af verdens mest komplekse luftfartselskaber. Virksomhedens ca. 550 ansatte bidrager til en omsætning på 1,2 mia. kr. årligt, hvilket udgør 15 % af Grønlands BNP. Ca. 75 % af de ansatte har arbejdsplads i Nuuk, resterende langs kysten og i København. Grønlandsk er Air Greenlands førstesprog, hernæst kommer dansk og engelsk.        
Har du spørgsmål til stillingen, eventuelt vedrørende arbejdspladsen eller fysiske forhold, er du meget velkommen til at kontakte HR afdelingen på mail
hr@airgreenland.gl eller telefon 343205.