Gå til hovedindhold
81

Dette jobopslag er udløbet

Afdelingsleder søges til ny jurauddannelse

Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik på Ilisimatusarfik søger en afdelingsleder til vores nye jurauddannelse, enten med kvalifikationerne adjunkt/lektor eller studieadjunkt/studielektor.

 

Stillingen er ledig til besættelse 1. maj 2018 eller snarest derefter.

 

Instituttet har i dag uddannelser indenfor samfundsvidenskab, sociale forhold, journalistik og økonomi. I jura vil afdelingslederens første opgave være at forestå igangsætning af den nye uddannelse med opstart i september 2018. Afdelingen er normeret til 3,5 ansatte, og der forventes et optag på 20-25 studerende pr. år.

 

Vi forventer at du har en juridisk baggrund, brænder for udvikling af faget, hvor ledelsesopgaverne desuden består af:

  • Studieledelse, herunder den faglige ledelse af afdelingen
  • Administrativ ledelse af bacheloruddannelsen i jura
  • Udvikling af nye kurser inden for fagområdet
  • Koordinering og inddragelse af eksterne undervisere
  • Udarbejdelse af undervisningsplaner og skemalægning
  • Tilrettelæggelse af mulig samlæsning sammen med andre afdelingsledere
  • Planlægning og tilrettelæggelse af eksaminer, herunder indstilling til eksaminer og censorudpegning
  • Sagsbehandling af personsager, f.eks. omkring dispensationer og meritering
  • Evalueringer og statistikker, herunder fraværsstatistikker
  • Tilrettelæggelse af undervisning med mhp. en fornuftig balance mellem eksterne og interne undervisere
  • Sikring af faglig koordinering og stabilitet

På jurauddannelsen vil der hovedsageligt blive undervist i følgende fagområder:

  • Retssociologi, retshistorie og retslære
  • Statsret, herunder forfatningsudvikling
  • Forvaltningsret
  • Offentlig ansættelsesret
  • Interprovinsiel ret
  • Folke- og EU-ret
  • Kommunalret
  • Kriminalret og -proces
  • Civilprocesret
  • Lovteknik
  • Juridisk grønlandsk
  • Finanslovsret og økonomi
  • Ressourceret (råstof-, fiskeri- og miljøret)
  • Socialret

Afdelingslederstillingen indebærer en delvis forpligtelse til undervisning, vejledning samt medvirken til faglig udvikling af fagområderne. Afdelingslederen refererer til institutlederen.

 

Ansøgere til stillingen som afdelingsleder med kvalifikationerne studieadjunkt/studielektor eller adjunkt/lektor eller skal have en relevant universitetsuddannelse, og på adjunkt-/lektorstillingen kunne dokumentere forsknings- og undervisningsmæssige kvalifikationer.

 

Ansøgere forventes at være i besiddelse af et godt kendskab til aktuelle juridiske problemstillinger i Grønland eller øvrige Arktis.

 

Ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, kan undervisningen foregå på dansk, engelsk eller grønlandsk.

 

Ansøgningen
Ansøgere skal klart angive om der søges en stilling som adjunkt, lektor, studieadjunkt eller studielektor.

 

Ansøgningen skal ud over selve ansøgningsbrevet for studieadjunkt/studielektor indeholde følgende:

  • Bilag 1:Curriculum Vitae.
  • Bilag 2:Dokumentation for eksaminer.
  • Bilag 3:Lektorbedømmelse (for studielektorer)
  • Bilag 4:Adjunktpædagogikumbevis (for studielektorer)

For adjunkt/lektoransøgninger skal der tilføjes yderligere bilag:

  • Bilag 5: Fuldstændig og nummereret publikationsliste. Medsendte værker (jfr. bilag 8) markeres med * i publikationslisten
  • Bilag 6: Kort beskrivelse af hidtidig forskning samt en skitse til mulige fremtidig(e) forskningsprojekt(er)
  • Bilag 7: Dokumentation for undervisningskvalifikationer (kursusplaner, tilrettelæggelse af undervisning, undervisningsmateriale samt eventuelt port folie og pædagogikum).
  • Bilag 8: Dokumentation for forskningsformidling
  • Bilag 9: Op til tre publikationer. Ansøgeren kan udvælge højst tre publikationer som særligt relevante for bedømmelsen

Bedømmelse og ansættelsesprocedure
Til bedømmelse af de indkomne ansøgninger nedsættes et fagkyndigt bedømmelsesudvalg efter gældende regler. Ansøgerne vil efter ansøgningsfristens udløb blive orienteret om sammensætningen af bedømmelsesudvalget. Udvalget behandler de indkomne ansøgninger og afgiver indstilling til institutlederen.

 

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, fastsættes i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale eller overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler.

Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

 

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

 

Nærmere information om stillingen kan fås ved henvendelse til institutleder Gestur Hovgaard, +299 38 56 72, gehov@uni.gl.

 

Ansøgningen skal mærkes ”Stilling, afdelingsleder jura” og sendes med bilag, til:

Ilisimatusarfik
Postboks 1061
3900 Nuuk
Grønland

.. eller til: job@uni.gl

Ansøgningen skal være Ilisimatusarfik i hænde senest den 21. marts 2018.

Søg stillingen online