Gå til hovedindhold
79

Dette jobopslag er udløbet

Operationel Analytiker i Grønlands Politis Efterretnings- og ananlyse enhed (EAE)

Grønlands Politis Efterretnings- og Analyse Enhed (EAE) bliver oprettet i Operativ Stab. Operativ Stab er en støtte funktion for politikredsens Operative Søjle og har en servicerende, understøttende, vejledende og koordinerende funktion. Operativ Stab ledes af en politikommissær, som den operative analytiker vil referere til. Operativ Stab består i dag af 4 medarbejdere og ledelse, som blandt andet varetager områderne Plan, det kriminalpræventive område, politikutterområdet og Sekretariatet for Grønlands Beredskab Stab. Det er også hensigten, at Operativ Stab i nær fremtid styrkes med beredskabsfaglige medarbejdere, der koordinerer og gennemfører rutinerings- og vedligeholdelsesopgaverne på beredskabsfaglige kompetencer, samt bliver en del af Operativ Logistik, når konceptet herfor implementeres i Grønlands Politi. Operativ Stab fungerer også som en del af udviklingsstederne for Grønlands Politis førledere.

 

Opgaver:

  • Styrke og vedligeholde Grønlands Politis evne til og mulighed for at foretage strategiske og operative prioriteringer på et analytisk grundlag. Den operative analyse skal understøtte en igangværende indsats eller efterforskning eller være retningsgivende for fremtidige indsatser og efterforskninger.
  • Som operativ analytiker vil du fungere som operativ støtte for konkrete efterforskninger ved at monitere og analysere aktiviteter. Du vil skabe overblik, belyse hvad der er vigtigt at tage højde for og peger på mulige veje at gå.
  • Du vil undersøge og analysere både enkeltområder og enkeltpersoner for at identificere eventuelle mønstre og sammenhænge. Det er en vigtig del af dine opgaver, at du visualiserer og dokumenterer beviser og resultater, så de kan bruges både i efterforskningen og efterfølgende i retten.
  • Nogle af de produkter, som du skal levere, er trusselsvurderinger i forbindelse med begivenheder, geografiske områder eller personer. Identifikation af mønstre i personkredse, måludpegning af grupper og personer og efterforskningsoplæg.
  • Et eksempel på en god dag vil være, når du har været opsøgende i forhold til hvilke oplysninger efterforskerne i en konkret sag har brug for, og dine analyser har bidraget væsentligt til at skabe underbyggede prioriteringer, alternativer og løsninger. Ad hoc opgaver efter aftale med nærmeste ledelse.

 

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det udslagsgivende, men med en relevant akademisk uddannelse, herunder diplom i kriminologi, eller har en efterforskningsmæssig baggrund vil blive priorieteret.
  • Ansættelse på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst, og din løn bliver fastsat efter kvalifikationer.
  • Dit primære arbejdssted bliver i Nuuk, men din opgaveløsning kan være globalt-, lands-, kreds- og lokaltdækkende.
  • Du kan blive anvist en personalebolig, som du selv betaler indskud, leje og løbende udgifter til.
  • Er du pt. bosiddende uden for Nuuk, kan du blive anvist en vakant bolig, indtil passende personalebolig kan tilbydes.
  • Grønlands Politi betaler for eventuel tiltrædelsesrejse og bohaveflytning.
  • Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt.
  • Arbejdsnormen er 40 timer om ugen.
  • Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund

 

 

Kontakt og ansøgning:

  • Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte fg. politikommissær Peter Grønvold på tlf. nr. (+299) 701448, email: pgr008@politi.dk.

Send din ansøgning indeholdende CV og uddannelsespapirer til: Ønsker du at vide mere om politiet generelt, besøg vores hjemmeside www.politi.dk, hvor du også kan oploade din ansøgning.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger i politiet, skal du vedlægge en motiveret ansøgning og et CV ved hver stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Ansøgningsfrist: 17.01.2018

 

KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut

GRØNLANDS POLITI
Sammen skaber vi tryghed