Gå til hovedindhold
144

Project Manager søges til Visit Greenland

Vil du være med til at udvikle Grønland som bæredygtig turistdestination, og har du gode evner inden for projektledelse, stakeholder management og kommunikation? Så er det måske dig vi søger!

 

I Visit Greenland arbejder vi dedikeret på at støtte turismeudviklingen til gavn for hele Grønland. Vores fokus er bæredygtig udvikling – både økonomisk, socialt og miljømæssigt, ligesom vores initiativer tager afsæt i principperne om lokal forankring og lokalt ejerskab.

Interessen for Grønland som rejsemål er stigende, og de kommende internationale lufthavne åbner nye døre for turismen. Derfor skal landets byer og bygder kunne tage imod et øget antal gæster, og vi skal i fællesskab understøtte udviklingen af et større udvalg af oplevelsesprodukter, overnatnings- og spisesteder. Vi er optaget af at maksimere udviklingens muligheder, så det sker til fordel for hele Grønland, og vi er bevidste om at udviklingen kun kan ske bæredygtigt i et tæt samarbejde med samfundet, erhvervet og myndighederne.

Hvis du brænder for at være en del af dette spændende arbejde, og har kompetencerne til at gøre en forskel, så er du måske den rette som projektleder til en nyoprettet stilling i vores Destination Development team?

Om jobbet

Som projektleder skal du indgå i et team hvor vi sammen skal være med til at sikre en koordineret og fokuseret indsats på destinationsudviklings- og krydstogtsområdet. Du skal være nysgerrig på de lokale udviklingspotentialer, og have forståelse for at finde løsninger på hyper lokalt niveau, og i tæt samarbejde med de lokale stakeholders.

 

Du kan forvente at opgaverne vil være mangeartede. Du skal trives på operationelt niveau og samtidig have en forståelse for den strategiske retning.

 

Som projektleder vil dine opgaver primært bestå i at:

 

●      bidrage til den nationale destinationsudvikling med fokus på bæredygtighed og kvalitet

●      være med til at udvikle, forankre og evaluere destinationsudviklingsprogrammer

●      udvikle og drive projekter som understøtter turismeudvikling i bygder og yderdistrikter

●      pleje samarbejdet med de regionale turismeorganisationer, og de lokale turistaktører

●      indgå i netværk på nationalt samt internationalt plan

●      planlægge og eksekvere seminarer, workshops, konferencer og webinarer

●      indsamle kvalitative data og formidle det til rette kanaler

Jobbet vil inkludere rejseaktivitet primært i Grønland.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for projektledelse og kommunikation.

Derudover skal du:

●      være udadvendt, nysgerrig og god til at skabe relationer

●      være struktureret, detaljeorienteret og imødekommende

●      være fleksibel og kunne lide at samarbejde på tværs af teams

●      have kendskab til det grønlandske samfund og kultur

●      beherske grønlandsk, engelsk og dansk

●      have stærke skriftlige kommunikationsevner

●      kunne skabe og drive projekter fra start til slut

 

Ansøgning

Der søges en projektleder med tiltrædelse primo 2024. Vi venter dog gerne på den rette kandidat.

Bemærk at ansøgninger behandles løbende. Send din ansøgning hurtigst muligt til linda@visitgreenland.com

 

Aflønning og ansættelsesvilkår sker i overensstemmelse med stillingens krav på individuelle betingelser. Stillingen er i udgangspunktet 40 timer om ugen, med base i Nuuk. Der tilbydes ikke personalebolig til stillingen.

Kontaktperson

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Destination Development Manager, Linda Kleist, på mail linda@visitgreenland.com eller tlf. 53 36 05

Om Visit Greenland

Visit Greenland er Grønlands nationale turistråd og er 100% selvstyreejet. Visit Greenland promoverer Grønland som en adventure destination gennem markedsføring og markedsudvikling, både internationalt og i et samarbejde med Visit Greenlands interessenter i Grønland.

Læs mere organisationen

her.