Find job
En stilling som sekretær/tolk/receptionist ved Allorfik Sermersooq i Nuuk
Til Allorfik Sermersooq søges en sekretær og tolk 40 timer ugentligt snarest. Dine opgaver er meget alsidige, og den af de vigtigste er at tage godt imod vores brugere og skabe god stemning. Det kan også være at tale indhold i tilbuddet, skrue en skrue i og gå med på socialkontoret.
Allorfik Sermersooq har 6 behandlere. Centret servicerer borgere i Kommuqarfik Sermersooq med behandling af problemer med alkohol, hash og spil ud fra en kognitiv metode. Centret er under Videnscenter om Afhængighed i Nuuk, der bl.a. står for implementeringen af misbrugsbehandling ud fra den nationale plan for fremtidens misbrugsbehandling.
Som sekretær/tolk skal du bl.a.
- Være Allorfik Sermersooqs ansigt udadtil
- Behandle henvendelser fra borgere omkring behandling
- Have tæt kontakt med borgerne og vores samarbejdspartnere
- Stå for centrets bogholderi, arbejdstidsregistrering og indskrivning i vores journal
- Ved behov tolke for specialister eller medarbejdere, samt stå for mindre oversættelsesopgaver
- Sagsbehandling i forbindelse med visitation af borgere.
Du har stor indflydelse på indholdet i dit arbejde i samarbejde med gruppelederen og Videnscenter om Afhængighed.
Vi forventer:
- at du har en åben og positiv personlighed
- at du kan sætte borgerne i fokus
- at du kan arbejde selvstændigt og uden for et traditionelt kontor
- at du kan organisere
- at du har bogført i Ny Iris
- at du kan journalisere i F2
Du skal være dobbeltsproget grønlandsk/dansk.
Uddannelsesmæssig forventer vi, at du har en grunduddannelse inden for kontor og handel eller som receptionist. Du ansættes i henhold til overenskomsten med din faglige organisation.
Ansøgningsfrist
5. december 2023
Ved spørgsmål til stillingerne kontakt leder af Allorfik Birgit V. Niclasen tlf. 34 66 52, e-mail: bivn@allorfik.gl eller gruppeleder Poul Møller-Heinrich tlf. 34 66 94, e-mail: pomo@nanoq.gl
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job