Gå til hovedindhold
141

Servicemedarbejder til Kalaallit Airports – barselsvikariat

Er du smilende, serviceminded og har du lyst til at være en del af et dynamisk team, hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for kundeservice, administration og indkøb? Så søger vi lige nu en servicemedarbejder til et barselsvikariat.

 

Kunne du se dig selv trives med at varetage de her opgaver:

  • Være ansigt og stemme udadtil på vores hovednummer og vores reception
  • Være kontaktperson for vores medarbejdere på spørgsmål vedrørende rejsebooking, kontorartikler, diverse indkøb og interne og eksterne arrangementer
  • Sikre høj standard i vores personaleboliger til de medarbejdere, som kommer til Nuuk for en kortere periode
  • Holde orden på vores kontor, i køkkenet og vores frokoststue og sørge for, at der er fyldt op med frugt og kaffe og te – og en gang imellem kage!

 

Du vil både få faste daglige og ugentlige opgaver, men der vil også opstå nye opgaver fra den ene dag til den anden, som du vil skulle finde en løsning på i samarbejde med din nærmeste leder.

 

Selvom stillingen og dets indhold er ret fleksibelt og til tider varierende, så er der et par punkter, som vi ser som afgørende:

  • Tale og skrive grønlandsk og dansk fyldende, da vi modtager mails og opkald på begge sprog (svarende til B niveau)
  • Tale og skrive engelsk på minimum C niveau.
  • Anvende outlook, teams, word og excel på almindeligt brugerniveau
  • Kørekort til kategori B

 

Det praktiske omkring stillingen

Du vil få dit primære arbejdssted på hovedkontoret i Nuuk, men vi har brug for, at du både hjælper til i vores campkontor og til tider hos Mittarfeqarfiit. Vi stiller bil til rådighed, når du skal frem og tilbage.

Da stillingen er et barselsvikariat, vil den være tidsbegrænset til februar 2025. I udgangspunktet søger vi en kandidat, som ønsker en fuldtidsstilling på 40 timer om ugen, men det er til forhandling, hvis du er den helt rette kandidat. Dog ser vi ikke, at den kan være mindre end 30 timer om ugen. Det er en betingelse for ansættelsen, at du vil kunne gennemføre en baggrundskontrol med tilfredsstillende resultat både i forbindelse med ansættelsen og i hele ansættelsesperioden. Der tilbydes ikke personalebolig til stillingen.

 

Vi forventer, at du kan starte i stillingen i starten af 2024, men tidspunktet fastsættes først, når vi har fundet den rette kandidat.

 

Yderligere oplysninger kan indhentes hos direktionsassistent, Louise Hedemann Hansson via +299 585960 eller mail loha@kair.gl.

 

Send 5-10 linjer på om, hvorfor du er den rette kandidat til denne stilling og vedlæg dit CV via mailen: LOHA@KAIR.gl inden mandag den 9. december 2023 – ansøgninger og samtaler håndteres løbende.

 

 

Kalaallit Airports Holding A/S er en offentligt ejet virksomhed, som udfører Grønlands tre nye lufthavnsprojekter, i henholdsvis Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq.  Dagligdagen byder på bredt tværfagligt samarbejde i organisationen, som har fokus på projektarbejde og i stigende grad på driften i forbindelse med åbning af lufthavnene de kommende år.