Find job
Dette jobopslag er udløbet
Socialrådgiver til Angerlarsimaffik Ivaneq
Angerlarsimaffik Ivaneq er en døgninstitution for omsorgssvigtede børn og unge i alderen 0-18 år. Institutionen hører under Socialstyrelsen Namminersorlutik Oqartussat.
Tiltrædelsesdato er den 1. December 2023 eller efter aftale.
Om Angerlarsimaffik Ivaneq
Angerlarsimaffik Ivaneq er Grønlands største døgninstitution med 34 børn og unge i alderen 0-18 år. Institutionen består af 6 afdelinger.
I Angerlarsimaffik Ivaneq pædagogiske målsætninger arbejder vi ud fra relations pædagogik som sker i mødet mellem mennesker med særlig fokus på mødet og samspillet mellem den professionelle voksne og barnet.
Det er i samspillet med andre mennesker, at vi udvikler vores selvforståelse, selvværd og selvtillid. Det er i relationerne, at vi giver og modtager anerkendelse. Derfor er relationer også centralt i forhold til den enkeltes læring.
Pædagogikken i Angerlarsimaffik Ivaneq er rettet mod den voksne. Det er den voksnes tilgang, kontakt og egen ageren i forhold til barnet, der er i fokus. Derfor arbejder vi ud fra:
En sikker base for barnet – anvendelse af primær og sekundærpædagog
Struktur og forudsigelighed – faste døgnrytmer for alle afdelinger
En aktiv hverdag – alle børn skal hver dag tilbydes aldersvarende aktiviteter
En fælles holdning til trivsel – leveregler på alle afdelinger
Socialrådgiverens opgaver omfatter bl.a.:
- Modtager alle indskrivninger (personsager) til journalisering og omdeling til afdelingerne
- Deltage i udarbejdelse af pædagogiske udviklingsplaner i samarbejde med afdelingslederne og det pædagogiske personale
- Sørge for kontakt til kommunerne i alle personsager
- Sørge for kontakt til andre offentlige myndigheder
- Tilbyder information og vejledning til det øvrige personale omkring LTF, cirkulære, forordninger og meddelelser
- Instruerer det pædagogiske personale i standardiseret rapportskrivning Kontrollerer at udviklingsplanerne bliver lavet i henhold til tidsfristerne
Om dig
- Du er uddannet socialrådgiver
- Du kan arbejde tværfagligt
- Systematisere og koordinere informationer i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
- Give vejledning til det pædagogiske personale vedrørende det enkelte barn/ unge om lovgivningen.
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret.
- Du er bevidst om, at du kommer til at betyde meget for de børn og unge du arbejder for
- Du har kendskab til konsekvenserne af omsorgssvigt hos børn og unge. Du lever af de små succeser i hverdagen
- Du er positiv og ser muligheder frem for begrænsninger
- Du er tosproget (grønlandsk/dansk), men dette er ikke et krav
- Til gengæld tilbyder vi en unik mulighed for at være med at til at præge udviklingen på Angerlarsimaffik Ivaneq, og en mulighed for at udvikle din faglighed.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Forstander Beate Platou tlf. 34 94 50 email beate@ivaneq.gl
& Fungerende Souschef Mona Villadsen telefon 34 94 51 mail: mov@ivaneq.gl
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job