Gå til hovedindhold
146

Dette jobopslag er udløbet

Salgstrainee, Nuuk

Vi vil gerne udvikle dig i Davidsen! Vil du med på holdet?

Vil du være en del af en landsdækkende dansk virksomhed med rødder i det Sønderjyske? En virksomhed som sætter fokus på dig og din elevtid hos os – og som er optaget af at udvikle dig og give dig en solid og ambitiøs uddannelse, der sikrer dig gode karrieremuligheder og et stærkt fundament at stå på.

 

Vi har en klar bæredygtigheds-agenda og uddanner kontinuerligt alle medarbejdere i bæredygtigt byggeri og de nyeste krav til trælastbranchen.

 

Som Salgstrainee hos Davidsen er du med til at sikre, at vi også i fremtiden står stærkt!

Uddannelsen

Uddannelsen til Salgstrainee er en 2-årig uddannelse med en kombination mellem praktik og skoleophold. Du har ca. 9 ugers skoleophold i løbet af din uddannelse, hvor du går i skole på Business College Syd i Mommark på Als, og går på hold med de øvrige Davidsen Salgstrainees.

 

Salgstrainee-forløbet er en handelsuddannelse med profil – profilen er enten Trælast eller Værktøj. Herudover får du akademifaget Salgspsykologi og dermed 10 ECTS-point til en eventuel videreuddannelse.

 

Du får et dybdegående produktkendskab, som udvikles både når du er på skoleophold, men i særdeleshed under praktikken i vores forretning i Nuuk. Du vil fra første arbejdsdag have en fast oplæringsansvarlig og et stærkt netværk omkring dig af fagligt kompetente kolleger, der altid vil hjælpe og støtte dig i din udvikling og læring.

 

Hvorfor skal du kigge nærmere på denne mulighed og på Davidsen som arbejdsplads?
Det skal du, hvis du har lyst til at blive en del af en virksomhed, med stærke værdier og en klar strategi.
Én af vores værdier er ”Vi”. Det betyder, at vi hver dag har skarpt fokus på at spille hinanden gode og på at vi leverer resultater i fællesskab. Med andre ord så arbejder vi ud fra devisen ”Hver for sig er vi gode – sammen er vi allerbedst”.


Uanset hvor du stepper ind i Davidsen, bliver du mødt af dedikerede kolleger, som venter på at byde dig godt velkommen. Dedikeret er nemlig også én af vores værdier.

 

Stipendie

Vi tror på, at uddannelse er til stor værdi for både Davidsen og den enkelte medarbejder.

 

På hvert elevhold har 2 Salgstrainees derfor mulighed for at søge et stipendie til videreuddannelse. Modtagerne af stipendiet udvælges på baggrund af motivation og kvalifikationer. Stipendiet indeholder mulighed for at tage en relevant uddannelse betalt af Davidsen. Det kunne f.eks. være en HD-diplomuddannelse.

 

Lederambitioner

Går du med drømme om at blive leder på sigt, så findes der ved Davidsen alle muligheder for at forfølge dem. Som leder ved Davidsen tilknyttes man vores LedelsesAkademi, der støtter op om udvikling af lederskabet hos den enkelte. Helt fra ”leder-onboarding” til ”strategisk ledelse”.

 

På den måde sikrer vi, at vores ledere er godt klædt på i lederrollen, og at vi derigennem styrker forretningen. Vi er ambitiøse på vores lederes vegne, og det er derfor højt prioriteret hos Davidsen at tilbyde en solid intern lederuddannelse.

 

Adgangskrav

Du skal have bestået folkeskolens afgangseksamen eller en Gymnasiel Uddannelse (GU). Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din uddannelse giver adgang til hovedforløbet, kan du med fordel spørge en studievejleder på din skole. Vi forventer ikke, at du har produktkendskab indenfor vores branche, men vi forventer, at du har mod på at lære vores branche godt at kende ved at være nysgerrig, åben og engageret.

 

Vil du med?

Kan du se dig selv som vores nye Salgstrainee og vil du med ombord, så glæder vi os til at høre fra dig.

 

Har du spørgsmål til stillingen, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte vores Trælastdirektør Jan G. Andersen.

 

Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Så send din ansøgning via https://candidate.hr-manager.net/vacancies/list.aspx?customer=davidsen allerede i dag.