Find job
Speciale ansvarlig terapeut til Terapeutteamet
Speciale ansvarlig terapeut til Terapeutteamet i Kommuneqarfik Sermersooq
Afdelingen for Handicap og socialpsykiatri søger, som noget helt nyt, en ergo- eller fysioterapeut, der kommer til at varetage velfærdsteknologiske opgaver mm. pr. 1/10 2023 eller snarest derefter.
Terapeutteamet er normeret til 9 terapeuter, herunder 5 fysioterapeuter og 4 ergoterapeuter. Der er derudover en ledende terapeut samt en halv kommunal fysioterapeut i Paamiut.
Terapeutteamet er inddelt i fire hovedområder og et specialområde: Børneområdet, Voksenområdet, Rehabiliteringsområdet og Handicap, Socialpsykiatriområdet samt en specialeansvarlig terapeut med velfærdsteknologiske opgaver.
Terapeutteamet medvirker til, at borgere med fysiske, kognitive og/eller psykiatriske udfordringer opnår størst mulig selvstændighed i hverdagen. Det gør vi bla. med træning i dagligdags færdigheder gennem meningsfulde aktiviteter. Vedligeholdende træning enten individuelt eller på hold. Vurdering, bevilling og udlevering af store og små hjælpemidler der skal øge borgernes selvstændighed, tilgængelighed og deltagelse i eget liv.
Vi står foran en nystartet udviklingsproces, hvor faglighed, forskellighed og fællesskab er kendetegnene for udviklingen af vores kerneopgave: At understøtte borgerne på vejen mod en større selvstændighed og øget livskvalitet. Dette tro vi på kan lykkes med velfærdsteknologiske udvikling og tiltag. For at lykkes med det, har vi brug for dig, og din lyst og evner til at understøtte de velfærdsteknologiske processer og driftsopgaver.
Terapeutens opgaver:
• At være ansvarlig for det velfærdsteknologiske speciale i forvaltningen og i teamet.
• At understøtte drift ved at arbejdsgange med velfærdsteknologi er dokumenteret og indarbejdet i praksis.
• At deltage i uddannelsesforløb om brug af velfærdsteknologi og indgå i netværk med andre specialister indenfor området.
• Udføre almene terapeutiske opgaver i henhold til velfærdsforvaltningens og terapeutteamets mål og kvalitets standarter
• At hjælpe hinanden på tværs af teamet
Vi har brug for en person, der:
• Er uddannet ergo – eller fysioterapeut
• Fordel med erfaring fra eller interesse i velfærdsteknologi og/eller rehabilitering.
• Kan arbejde selvstændigt og har gode samarbejdsevner.
• Er interesseret i og vil udvise forståelse for den grønlandske kultur.
• Har gode formidlingsevner og kan arbejde selvstændigt
• Er god til selv at koordinere projekter og samarbejde
Vi kan tilbyde:
God introduktion
En spændende arbejdsplads hvor du er med til at bygge et nyt område op fra bunden.
Stor medindflydelse på at udbrede velfærdsteknologi i Kommuneqarfik Sermersooq.
Faglig sparring i et godt og velfungerende terapeutteam
Spændende og alsidige arbejdsopgaver
Gode og engagerede kolleger
Vi tror på, at faglighed, forskellighed og fællesskab er nøglen til at lykkes med at løfte praksis på den lange bane. Derfor er vi godt i gang med at starte nye initiativer op, der skal bringe os tættere sammen om opgaverne. Vi er af den overbevisning, at vi sammen kan blive dygtigere, når vi har modet til at tale om og lære af vore fejl!
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Heidi Paneeraq Møller på tlf.nr. +299 36 73 68 eller e-mail hepm@sermersooq.gl
Straffe- og Børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.
Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og Sundhedsassistentit Peqatigiiffiat ELLER Peqqissaasut Kattuffiat (PPK) eller en anden relevant forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Bolig:
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.
Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 831-23, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være up-loaded inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: 24. september 2023