Gå til hovedindhold
155

Dette jobopslag er udløbet

Personlig assistent til borgmester og kommunaldirektør

Vil du have en koordinerende nøglefunktion i hovedstadskommunen i Grønland, hvor du får et unikt indblik i politiske beslutninger, der er med til at forme et land og kommune i rivende udvikling?

 

”Det er en unik og spændende mulighed for at komme enormt tæt på beslutningstagerne. Og så får du samtidig en rigtig stor indsigt i det kommunale og politiske system i Kommuneqarfik Sermersooq,” fortællersekretariatschef Christina Heilmann Rasmussen.

                                                                                                             

Ledelsessekretariatet i Nuuk

 

Midt i Nuuk, hovedstaden med et rigt kultur- og fritidsliv, finder du dit nye kontor i Ledelsessekretariatet. Her får du 11 dygtige og engagerede kolleger, der deler et godt fagligt fællesskab.  

 

I Ledelsessekretariatet betjener vi de folkevalgte i kommunalbestyrelsen, bygdebestyrelserne og lokaludvalgene. Vi har også ansvaret for betjeningen af kommunens øverste ledelse og sekretariatsfunktionen for det fælles kommunale samarbejde med de resterende kommuner i landet. Vi beskæftiger os også med adskillelige forskellige udviklingsopgaver, projekter og samarbejder på tværs af kommunen og nationalt samt internationalt.

Selvom vi er en lille afdeling, dækker vi mange forskellige arbejdsområder. Derfor hjælper vi hinanden på kryds og tværs; fra sparring og større beslutningsoplæg til servering af friskbrygget kaffe ved direktionsmøderne.

 

Du styrer kommunikationsstrømmen

 

Som personlig assistent bliver du det centrale kommunikationspunkt og den primære indgang for dem, der ønsker at kontakte borgmesteren og kommunaldirektøren. Din primære opgave bliver at håndtere borgmesterens og kommunaldirektørens e-mails. Efterhånden vil du også selv skulle besvare de mere formelle henvendelser på vegne af kommunaldirektøren og borgmesteren.

 

Du vil også komme til at varetage udviklingsopgaver på vegne af borgmesteren og kommunaldirektøren, for eksempel hvordan vi bedst kommunikerer om direktionens fokusområder.

 

Derudover skal du:

• kalenderstyring og koordinere henvendelser og aftaler

• og koordinere møder og arrangementer, føre referat og støtte med praktiske opgaver

• notater og sagsfremstillinger til politisk behandling samt direktionsoplæg

• aktindsigtsanmodninger

• forskellige ad-hoc-opgaver.

 

I løbet af året vil der også være rejseaktivitet, både til Danmark og til andre kommuner i Grønland.

 

Akademiker med overblik

Der er mange indgange til stillingen, og du kan være nyuddannet såvel som erfaren. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde i en ansvarlig koordinerende rolle, og at du er god til at arbejde struktureret med opgaverne.

Derudover har du færdiggjort en akademisk uddannelse – men om din baggrund er samfundsvidenskabelig, naturvidenskabelig eller humanistisk lægger vi ikke vægt på. Hvis du taler grønlandsk, er det en fordel, men det er ikke et krav.

 

Derudover forestiller vi os, at du:

• samarbejdsorienteret

• bevare overblikket i travle perioder og er dygtig til at prioritere opgaverne

• serviceminded og imødekommende.

 

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til sekretariatschef Christina Heilmann Rasmussen , tlf. +299 36 70 23 eller e-mail: chra@sermersooq.gl

 

Straffeattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, eller en anden relevant forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid

 

Bolig:

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

 

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 829-23, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

 

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

 

 

Ansøgningsfrist: 27. september 2023

Søg denne stilling