Find job
Dette jobopslag er udløbet
Fysioterapeut til Ivaaraq
Fysioterapeut
40 timer pr. uge
Til ansættelse pr. 01.08.2023 eller efter aftale.
Ivaaraq er en landsdækkende døgninstitution for børn og voksne med handicaps.
Institutionen er normeret til 10 børn på Blå og 5 voksne på Gul.
Beboerne skal have pleje og hjælp til alle dagligdags funktioner.
Nogle går i skole. Nogle går i Ivaaraqs aktivitetshus eller aktiveres hjemme.
Øvrig træning og pædagogik foregår på institutionen.
Vi forventer,
- At du er kreativ, handlingsorienteret og fagligt velfunderet.
- Har indlevelsesevne, energi og gå-på-mod.
- Har interesse for/erfaring med at arbejde med børn og unge med handicaps.
- Er selvstændig og samtidig prioriterer samarbejdet meget højt.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads i udvikling
- Gode kollegaer.
- 15 dejlige børn og unge
Dit arbejdsområde:
- Vedligeholdelse og optræning af børnene/de unges fysiske tilstand.
- Udarbejdelse af træningsprogrammer og behandlingsplaner for beboerne.
- Deltagelse i tværfaglige behandlingsmøder.
- Undervisning af medarbejdere.
- Ansøge om og indkøbe hjælpemidler i samarbejde med kontaktpersonerne, samt tilpasning af disse i samarbejde med pedel.
- I samarbejde med det øvrige personale igangsætte aktiviteter, der giver børnene sjove oplevelser.
- Deltage i møder med byens andre fysioterapeuter.
Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte forstander Sussi Larsen på +299 64 21 13 – 2 eller pr. mail ivaaraq@ivaaraq.gl
Ansøgningsfrist: 23.6. 2023
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job