Gå til hovedindhold
158

Dette jobopslag er udløbet

Konsulent i Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

GENOPSLAG Konsulent i Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
Er du en blæksprutte, der elsker at samarbejde på tværs? Så har du mulighed for at blive konsulent og arbejde på tværs med forskellige opgaver inden for departementets områder.

Vi tilbyder:
Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø er et departement med 4 afdelinger og en styrelse. Du vil blive placeret i afdelingen for Service, Økonomi og Personale.

I afdelingen for Service, Økonomi og Personale vil du blandt andet arbejde med opgaver inden for journalen, som bl.a. består i fysisk og elektronisk modtagelse og koordinering af indgående post. Du bliver en vigtig brik i koordinering af Naalakkersuisut- og Inatsisartut sager, da du skal være den, der kvalitetssikrer formaliteter, så materialet afleveres i den bedste kvalitet.

Konsulenten skal i øvrigt deltage bredt i løsningen af afdelingens opgaver bl.a. indkøb og billetbestillinger. Du vil være back-up for kollegaer på de andre områder i afdelingen for service, økonomi og personale og vil kunne modtage ad hoc opgaver fra andre afdelinger i Departementet.

Dine opgaver
Du vil indgå i en lille afdeling, der servicerer og understøtter departementets administration ift. den daglige drift og politiske prioriteter. Du vil blive del af en arbejdsplads med gode kollegaer, en uformel omgangstone, og hvor trivsel og udvikling prioriteres højt.

Vi forventer at du er:

  • Selvstændig og pligtopfyldende
  • Kan bevare roen og er vant til travle perioder
  • Serviceminded
  • Lærenem og vant til dynamisk organisation
  • Stabil
  • Er dobbeltsproget grønlandsk og dansk
  • Klar til at løse diverse ad hoc- og supportopgaver


Kvalifikationer
Du er serviceminded, selvstændig og fleksibel med talent for at sætte dig ind i nye ting og bevare overblikket. Du hviler i dig selv, er stabil, motiveres af udfordringer, du er pligtopfyldende, loyal og har en positiv tilgang.

Vi forventer desuden, at du:

  • har en relevant uddannelse, såsom TNI, Akademiuddannelse eller lignende
  • har kendskab til systemer Outlook, Regneark og Word og en fordel, hvis du kender F2
  • har kendskab til fysisk og digital journalisering
  • er struktureret og god til at sikre overholdelse af frister
  • kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
  • ikke er bange for at tage ansvar og spørge andre til råds
  • udviser en stærk ansvarsfølelse for løsning af opgaverne samt eksisterende procedurer
  • kan samarbejde med mange forskellige mennesker og fagligheder
  • har en positiv indstilling og er god til at skabe resultater


Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, sker i henhold til de ved tiltrædelsestidspunktet gældende aftaler / overenskomster mellem Grønlands Selvstyre og de pågældende forhandlingsberettigede organisationer.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personalebolig er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef i Service, Økonomi og Personale Paninnguaq Kristiansen på tlf.: 345416.

Ønsker du yderligere information om Grønlands Selvstyre, kan du læse mere på www.naalakkersuisut.gl.
Ansøgningen vedlagt CV, eksamensbevis med mere skal sendes via linket på denne side. Vi modtager ikke e-mails.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen vedlagt CV og kopier af eksamensbevis skal sendes via nedenstående link senest den 22. juni 2023. Vi modtager ikke e-mail-ansøgninger.

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning