Find job
Dette jobopslag er udløbet
Er du Projektleder – og vil du være med til at planlægge nye radiokæder og Satellit forbindelser?
Vi er i gang med at udbygge vores radiokæder samt satellit forbindelser, for at sikre den forsatte udvikling af vores transmissionsnet.– en vigtig og udfordrende opgave, som du kan være med til at løse.
Teamet
Du bliver tilknyttet transmissionsteamet, som er en del af transmissionsafdelingen med i alt 22 medarbejdere fordelt på Nuuk og Aasiaat. Her får du en vigtig rolle i at koordinere indsatsen med at udbygge vores radiokæde- og satellit systemer samt andre transmissions projekter.
I processen får du et tæt samarbejde med vores teknikere og ledergruppen. Sammen spiller I en helt essentiel rolle i at fremtidssikre infrastrukturen til Grønlands kommunikation.
Jobbet
Størstedelen af din tid tilbringer du på kontoret i Nuuk, men godt 15 % af tiden er du med ude på en af vores 60 radiokædestationer. Turen foregår i helikopter, og du og teknikerne kommer med ud på stationerne , hvor opgaven er at få teknikken til at performe, også i den grønlandske natur.
Det er dig, der har det store overblik over projekterne. Det betyder, at du:
• udarbejder projektbeskrivelser fra A til Z og omsætter vores strategier til håndgribelige tekniske løsninger – mens du har budgetter samt risiko- og ressourcestyring for øje.
• sørger for bemanding af projekterne og kontakt til underleverandører sikre at alt bliver udført i projektet, herunder alt infrastruktur.
• deltager i daglige møder med kolleger og eksterne leverandører
”Det her er virkelig en spændende og vigtig opgave, for du er med til at sikre, at selv de fjerneste bygder har signal og forbindelse til netværket. For at sikre best practice bruger vi PRINCE2 som projektværktøj, men du får en høj grad af frihed inden for projektets rammer. Så vi glæder os til at du sammen med dine kolleger udvikler vores måde at drive projekter på,” fortæller afdelingschef Kim Zinck.
Den rigtige kandidat
Stærke people skills og gode kommunikationsevner er vigtigt i dit samarbejde med de forskellige interessenter i projekterne. Samtidig har du en god forståelse for alle processerne i et projekt, og du sætter en ære i at overholde deadlines.
Derudover ser vi gerne, at du:
• er udannet som ingeniør eller lignende og har en stærk teknisk forståelse
• har nogle års erfaring fra en lignende stilling, gerne fra telebranchen
• har certificering i PRINCE2 – men ellers tilbyder vi dig kurset
• har forståelse for transmissionsteknologi, herunder radiokæde-, satellit- og søkabelteknologi, IP og Cisco
• taler dansk og engelsk – det er en klar fordel, men ikke et krav, at du kan grønlandsk.
Vil du gøre karriere hos os?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kim Zinck hos Tusass på tlf. +299 386060 eller
mobil: +299 535700.
Send CV og ansøgning via ansøgningsknappen ”Søg jobbet online” nedenfor. Tiltrædelse er snarest mulig, men
vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.