Gå til hovedindhold
170

1 Stedfortræder og 2 Medarbejder søges til Børne- og Ungehuset Mælkebøtten

Børne- og Ungehuset Mælkebøtten søger 1 stedfortræder og 2 medarbejdere på fuld tid, med snarlig tiltrædelse eller efter aftale. 

Om Mælkebøttecentret 

Mælkebøttecentret er en selvejende institution, der ud over Børne- og Ungehuset består af bo-enheden Ilasiaq, bo-enheden Allu og en administration. Det socialpædagogiske formål med vores arbejde er at forbedre vilkårene for omsorgssvigtede børn og unge og her igennem at forebygge yderligere omsorgssvigt. 

Nogle af de vigtigste mål for vores arbejde er: 

  • Skabe mønsterbrydere 
  • Forebygge selvmord 
  • Forebygge seksuelt misbrug 
  • Forebygge kriminalitet blandt unge 

 

Formålet med Mælkebøtten er at medvirke til at sikre optimale aktivitetstilbud til de børn og unge, der kommer i huset. Børnene skal styrkes, så de bliver bedre til at klare deres hverdag og bryde de mønstre, de tidligere har levet i. I Mælkebøtten vil vi gerne medvirke til at lave mønsterbrydere, det vil sige børn, der på trods af en traumatisk opvækst, bryder de mønstre de kommer fra – tager uddannelser, stifter familie og får et værdigt liv. 

Det pædagogiske sigte er at tilbyde det enkelte barn mulighed for optimal fysisk og psykisk trivsel, så det via egne potentialer kan trives og udvikles. 

Mælkebøtten ønsker at skabe et indholdsrigt liv for børn og unge. Vi ønsker at give børnene nogle positive værdier som et alternativt til de negative værdier, de måske oplever andre steder. Vi vil udvikle deres selvværd og selvtillid ved at være sammen med dem på en positiv måde og finde deres ressourcer, som de anerkendes for og opmuntres til at styrke. De skal opleve glæden ved positivt at være sammen med andre. 

Formålet med de børn der er anbragt i Mælkebøtten er, at lave social og psykologisk udredning i samarbejde med barnets netværk, for at finde den bedste helhedsorienteret videreanbringelse. 

 

Stedfortræderens opgaver 

Stedfortræderen skal, i samarbejde med lederen, aktivt medvirke til både at udvikle husets mål, visioner og værdigrundlag. Desuden skal stedfortræderen i samarbejde med lederen varetage den daglige ledelse i Mælkebøtten, sikre tryghed og omsorg for de anbragte børn 

samt et godt arbejdsmiljø. Hertil indgår kontakten og koordineringen med sagsbehandlere i socialforvaltningen i kommunen. 

Stedfortræderens nærmeste foresatte er lederen. Vedkommende medvirker til at sikre optimale arbejdsbetingelser for personalet og optimale aktivitetstilbud til de unge, der bor i huset. 

 

Medarbejderens opgaver 

Medarbejderen skal i samarbejde med ledelsen og det øvrige personale medvirke til at sikre gennemførelsen og koordineringen af de daglige gøremål for Mælkebøttens funktion. Medarbejderen skal være indstillet på at samarbejde med ledelsen, øvrige 

medarbejdere i huset og eksterne samarbejdspartnere samt aktivt medvirke i den udviklingsproces, der er igangsat med henblik på implementering og evaluering af Mælkebøtten. 

 

Vi forventer 

Vi forventer, at du har en relevant faglig baggrund og har erfaringsgrundlag fra arbejde med børn og unge. Du er kreativ, loyal, og troværdig samt er indstillet på fleksible arbejdstider og har mod og evner til konflikthåndtering og problemløsning. Du brænder desuden for Mælkebøttecentrets mål og formål. 

 

Vi tilbyder at medvirke i et kreativt og fagligt udviklende miljø, hvilket giver mulighed for indflydelse på stedets arbejdskultur. Vi tilbyder et fagligt udfordrende job og et konstruktivt og udviklende samarbejde med de øvrige medarbejdere i både Mælkebøtten og bo-enhederne, hvor der primært arbejdes i teams. I arbejdet indgår desuden faglige temamøder eller supervision med emner relateret til praksis i hverdagen. 

Der gives løn efter kvalifikationer ved individuel kontrakt. Overenskomst mellem Mælkebøttecentret og NPK, vil være gældende for medarbejdere og pædagoger. 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Edith Nordbeck, Tlf. +299 36 21 11, mobil: +299 56 24 52 eller e-mail: nordbeck@mb.gl

Ansøgningen inkl. relevante papirer (eksamenspapirer mv.) sendes til info@mb.gl 

Ansøgninger behandles løbende, ligeledes holdes samtaler afvikles løbende. Så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.