Find job
Dette jobopslag er udløbet
Barselsvikariat: Afdelingschef for Erhverv- og Handelsafdelingen
Departementet for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel søger en barselsvikar til stillingen som afdelingschef for erhverv- og handelsafdelingen. Barselsvikariatet løber foreløbig fra 1. juli 2023 til 1. februar 2024, eller efter nærmere aftale.
Om stillingen
Som afdelingschef vil du leder en afdeling består af ca. 8-10 medarbejdere, hvor den vigtigste opgave er at sørge for at sikre arbejdet med at opfylde Naalakkersuisuts erhvervs- og handelspolitiske mål. Afdelingschefen står i spidsen for at betjene Naalakkersuisut i forhold til erhvervs- og handelsmæssige tiltag og indsatser i hele landet.
Erhvervs- og handelsafdelingen arbejder bl.a. med:
- Forbedring af rammevilkårene for Grønlands erhvervsliv gennem modernisering af lovgivningen
- Udvikling af eksisterende erhvervspotentialer, samt mulige nye erhverv
- Udarbejdelse og implementering af nye erhvervsstrategier
- Promovering af Grønlands erhvervslivs- og erhvervspotentialer internationalt
- Udarbejdelse og opfølgning på servicekontrakter med underliggende enheder
- Politisk betjening inden erhverv- og handelsområdet
Afdelingschefen skal være omdrejningspunkt mellem Naalakkersuisut, interesseorganisationer, internationale partnere, faglige institutioner, medarbejdere og departementet. Det betyder, at afdelingschefen skal have personlig integritet, ledelseserfaring samt en høj grad af politisk indsigt og forståelse for politiske prioriteringer og administrativ betjening i forbindelse med politisk beslutningstagen. De daglige udfordringer for afdelingschefen kræver ledelse, prioritering, resultatfokusering, kvalitetssikring samt dialog og tæt samarbejde med borgere, organisationer og andre myndigheder.
Afdelingschefen indgår i departementets ledelsesgruppe og skal sammen med resten af ledelsesgruppen sikre en god drift og udvikling af departementet som arbejdsplads. Ledelsen i departementet går op i at styrke og fastholde en høj trivsel på arbejdspladsen. Du skal derfor som afdelingschef kunne inspirere, motivere og delegere samt være god til at give konstruktiv feedback. Du er god til at få dine medarbejdere til at lykkes, du prioriterer at skabe rum for udvikling af den enkelte medarbejder, og du lægger vægt på, at afdelingen i et højt tempo og med engagement får skabt brugbare og solide resultater.
Til stillingen skal det forventes både rejseaktivitet og arbejdsopgaver der ligger udenfor normal arbejdstid. I perioder må der påregnes en betydelig arbejdsindsats, hvorfor din tilgang til arbejdet må indebære en fleksibel indstilling og en vilje til at yde det der skal til for at nå i mål.
Vi ser gerne, at du har følgende kompetencer og kvalifikationer:
- Erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
- Ledelseserfaring, og gerne erfaring fra en lignende stilling
- Lyst og interesse til at arbejde med den bred vifte af opgaver erhvervs- og handelsafdelingen beskæftiger sig med
- Gode evner til at favne fagligt bredt, have mange bolde i luften og være hurtig til at sætte sig ind i nye problemstillinger
- Erfaring, viden om og interesse for stillingens og departementets arbejdsområder
- Kendskab til grønlandske samfunds- og erhvervsforhold
- Erhverv- og samfundsøkonomisk forståelse vil være en fordel
- En relevant videregående uddannelse
- Det er en fordel hvis du taler grønlandsk, dansk og engelsk
Vi tilbyder:
- En spændende og selvstændig stilling indenfor et område i rivende udvikling
- En travl arbejdsplads med gode kollegaer og en uformel omgangstone, hvor der er stort fokus på medarbejdernes trivsel
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Departementschef Mininnguaq Kleist på e-mail mikl@nanoq.gl / +229 34 51 48.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningen vedlagt CV og kopier af eksamensbevis skal sendes via nedenstående link senest den 31. maj 2023.
Vi modtager ikke e-mail-ansøgninger.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er for tiden klassificeret svarende til LR 38.
i LR 38 udgør pr. 1. april 2022 månedligt Kr. 56.910 og årligt Kr. 682.930.
Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.
For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse, arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job