Find job
Dette jobopslag er udløbet
Administrativ medarbejder med flair for kommunikation til Ældretalsmandens sekretariat
Ældretalsmandens sekretariat søger en administrativ medarbejder med gode evner inden for kommunikationsopgaver, der kan tiltræde stillingen per 1. juni 2023 eller efter aftale.
Er du dobbeltsproget grønlandsk/dansk, har en administrativ uddannelse, god til at løse kommunikative opgaver - mundtlige såvel som skriftlige, er du måske den rette person til denne stilling.
Dine arbejdsopgaver vil være:
- Samtaler med ældre og deres pårørende om juridiske spørgsmål og lave opfølgning af deres aktuelle udfordringer med kommunale forvaltninger, visitation til alderdomshjem samt alderspension m.v.
- Udarbejde notater af samtaler med ældre og deres pårørende
- Rådgive ældre til at indgive klage til diverse klageinstanser og give dem råd om forældelsesfrister
- Udarbejde officielle skrivelser til kommunale forvaltninger og departementer m.v.
- Udarbejde pressemeddelelser og debatoplæg
- Udarbejde informationsmateriale vedrørende ældres vilkår på hjemmeside og sociale medier
- Sparre med Ældretalsmanden om diverse debatskabende tiltag vedrørende ældres livsvilkår
- Udarbejde høringssvar til Naalakkersuisuts høringer
- Koordinere pressekontakt og kontakt til eksterne samarbejdspartnere
- Koordinere orienteringsrejser
- Koordinere eksterne konsulenters arbejde.
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at den nye medarbejder har følgende kvalifikationer:
- Gerne kendskab inden for jura samt administrativ erfaring
- Gode evner for kommunikation og formidling
- Skal kunne arbejde selvstændigt, fleksibelt og engageret
- Være ansvarsbevidst
- Have gode evner for samarbejde
- Være kreativ, imødekommende, lyttende og nysgerrig
- Dobbeltsproget grønlandsk og dansk.
Der må forventes rejseaktivitet i forbindelse med stillingen.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der stilles ikke personalebolig til rådighed. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Løbende samtaler med ansøgere afholdes løbende.
Vil du vide mere om stillingen?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ældretalsmand Inga Egede på mobilnummer: 544729, eller e-mail: ineg@nanoq.gl
Sidste ansøgningsfrist er den 14. april 2023.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job