Find job
Dette jobopslag er udløbet
Servicemedarbejder til Retten i Grønland
Din nye arbejdsdag
Som servicemedarbejder varetager du en bred vifte af sikkerheds- og serviceopgaver for såvel Retten i Grønland som Sermersooq Kredsret og giver vores brugere en god og tryg oplevelse, når de kommer i retsbygningen. Du har sans for detaljen, når du sikrer dig, at kredsrettens offentlige områder fremstår pæne og ryddelige.
Dine primære opgaver er at:
- Rundere i og omkring rettens bygning med henblik på at sikre ro, orden og tryghed.
- Oprydning og klargøring af retssale og mødelokaler
- Indkøb og opfyldning af papir og kontorartikler.
- Vedligeholde kaffeautomater, herunder indkøb og påfyldning af kaffe
- Interne serviceopgaver fx post, mødeforplejning, oprydning mm.
- Lettere håndværksmæssige opgaver
- Kontakt til rettens rengørings- og snerydningsfirmaer
- Ansvarlig for rettens fjernarkiv
- Forefaldende arbejde, herunder holde opsyn med rettens udendørsarealer
Det er primært servicering af rettens brugere og ansatte i samarbejde med dine kollegaer i administrationsafdelingen. Og vi skal selvfølgelig nok sørge for, at du kommer godt ind i det.
En både professionel og sjov hverdag
Retten i Grønland er en velfungerende arbejdsplads med ca. 25 engagerede medarbejdere. Hertil kommer yderligere 20 medarbejdere fra Sermersooq Kredsret, som vi har til huse sammen med.
Du bliver en del af en spændende arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, gode kollegaer og en uformel omgangstone. Du bliver tilknyttet rettens administrationsafdeling. Afdelingen har en lang række af forskellige opgaver, så det er derfor vigtigt, at du trives med, og er indstillet på at udføre en bred vifte af serviceopgaver.
Flere indgange til dit nye eventyr
- Det er et krav, at du er stabil og omhyggelig.
- Du skal kunne arbejde selvstændigt.
- Du er venlig og imødekommende
- Du er fleksibel og har gode samarbejdsevner
- Arbejdssproget er grønlandsk og dansk, og det vil derfor være en fordel, men ikke et krav, hvis du er dygtig til begge sprog.
- Du kan fremvise straffeattest.
Er du interesseret?
Du skal sende din ansøgning til Retten i Grønland via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen "Søg Stillingen" nedenfor.
Vi vil gerne høre om din motivation for at søge stillingen, din uddannelsesbaggrund og tidligere ansættelser. CV, kopi af eksamensbeviser og andet relevant materiale skal uploades sammen med din ansøgning. Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 21. april 2023.
Ansættelsesproces
Vi holder samtaler løbende. For ansøgere, som ikke er bosiddende i Nuuk, vil der være mulighed for at deltage i en ansættelsessamtale via televideo. Stillingen er til besættelse den 1. juni 2023.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med SIK. Hvis du kommer fra en anden by end Nuuk, betaler vi tiltrædelsesrejse og bohaveflytning efter overenskomstens bestemmelser. Vi kan også anvise bolig, som du skal betale husleje mv. for efter de gældende regler.
Vi vil i forbindelse med ansættelsesproceduren med dit samtykke indhente udskrift af kriminalregisteret.
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til administrerende dommer Stig Nørskov-Jensen på tlf. +299 36 39 20 eller ved at skrive til snj@domstol.gl.