Gå til hovedindhold
207

AC-fuldmægtig/Specialkonsulent søges til uddannelsesområdet ved Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke

Tiltrædelsesdato er 1. maj 2023 eller efter nærmere aftale.

Vil du være med til at skabe endnu bedre uddannelser?
Udviklingen af hele uddannelsesområdet har høj prioritet, så der kan skabes de bedste uddannelsesmuligheder for alle og sikres kvalificeret arbejdskraft til erhvervslivet. Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke søger derfor en ny kollega til teamet for folkeskole- og gymnasieområdet, som vil være med til at udvikle og styrke resultaterne på disse områder.

I teamet har vi en samarbejdskultur, der giver alle mulighed for at bidrage med nytænkning til organisationen, og løsningen af opgaverne. Hvis du er åben, samarbejdsorienteret og har henholdsvis folkeskoleområdet og gymnasierne som interessefelt, er du måske vores nye kollega. I stillingen vil du komme til at arbejde med en bred vifte af opgaver, som vil spænde fra den politiske sagsbehandling til administrationen af de gymnasiale uddannelser.


Dine personlige kvalifikationer
Vi søger en AC-fuldmægtig, der er fagligt engageret og har evnen og lysten til, at indgå i et samarbejdende team, der vægter udvikling højt. Vi søger dig, som sætter en ære i at levere et solidt fagligt håndværk, og som går struktureret til dine opgaver. Opgaver der spænder bredt fra administration og drift over udvikling til politisk betjening.

Vi ser gerne at:

  • Du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau.
  • Du kender til særligt folkeskole- og gymnasieområdet
  • Du har et godt kendskab til det grønlandske samfund
  • Du kan arbejde selvstændigt, systematisk og organiseret
  • Du er i stand til at samle trådene i en kompleks proces
  • Du har gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner på grønlandsk og dansk
  • Du er god til at overholde deadlines
  • Du vægter samarbejde og dialog højt
  • Du har overblik og kan arbejde under tidspres.
  • Du har godt kendskab til samfundet.


Om stillingen:
Du kommer til at være en del af et team der sidder med opgaver indenfor folkeskole- og gymnasieområdet. Teamet er normeret til tre personer, dig inklusive.


Af kerneopgaver som skal løftes i teamet, kan følgende fremhæves:

  • Varetage opgaver i forhold til gymnasieområdet, herunder:
    • Udvikling, igangsættelse af initiativer, evaluering og implementering af initiativer, rådgivning, finanslovsarbejde, indhentning og analyse af økonomisk data
  • Varetage opgaver indenfor folkeskoleområdet
    • Politiske sagsbehandling af efterskole- og højskoleområdet, samt Ado Lynge skolen
    • Koordinering af indsatser på de nævnte områder
    • Være med til at sikre strategi- og handleplansarbejdet på områderne
    • Sikre projektledelse ved relevante udviklingsprojekter på områderne
  • Varetagelse af opgaver med fælleskarakter for ungdomsuddannelserne som: Pædagogikumområdet, frafaldsområdet, vejledningsområdet m.fl.
  • Politisk betjening, så som udfærdigelse af notater, redegørelser, rapporter, kommissorier, taler og pressemeddelelser
  • Deltagelse i møder blandt andet i kommissioner, udvalg, arbejdsgrupper og råd
  • Deltagelse i tværgående udviklingsprojekter
  • Sikre arbejdet i forhold til Naalakkersuisut / Inatsisartut
  • Arrangere og koordinere centrale efteruddannelsesaktiviteter for gymnasieskolerne
  • Deltage i den løbende evaluering og udvikling af uddannelsen og arbejdsprocesserne
  • Sørge for og udarbejde information, vejledninger og procedurer om uddannelserne udadtil
  • Ad hoc-opgaver på folkeskole- og gymnasieområdet


Teamet for folkeskole- og gymnasieområdet arbejder med og understøtter essentielle opgaver for Departementet og samfundet som helhed. I stillingen tilbydes der mulighed for indflydelse, ansvar og alsidige opgaver samt et godt kollegaskab og sparring.

Arbejdet i stillingen sker i tæt samarbejde med Uddannelsesstyrelsen, kommunerne og gymnasieskolerne.



 
Løn og ansættelsesforhold
Der er tale om en stilling, med ansættelses som AC-Fuldmægtig. En kandidat med de rette kompetencer og tilstrækkelig erfaring kan ansættes som Specialkonsulent.

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Der anvises ikke personalebolig til stillingen.

Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning