Find job
Dette jobopslag er udløbet
Iserit A/S søger en Controller til Nuuk
Iserit A/S ønsker at styrke controllerfunktionen og søger derfor en erfaren Controller til vores kontor i Nuuk. Der er tale om en selvstændig stilling med varierende arbejdsopgaver, hvor man bliver udfordret både fagligt og personligt.
Vi er 37 engagerede medarbejdere fordelt i Nuuk, Tasiilaq og Paamiut. Vi har et meget tæt samarbejde afdelingerne og kontorerne imellem, og vi søger derfor den rette kollega, som kan indgå i vores organisation med faglig dygtighed, evne til at samarbejde på tværs af faglige skel og et godt humør.
Jobbet som Controller i Nuuk:
De 3 Controllere er placeret i Controlling, IT & Development, som er en stabsfunktion i Iserit A/S. Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du vil få indflydelse på planlægningen af stillingsindholdet i samarbejde med lederen og 2 Controllere.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Kontrol og udarbejdelse af forslag til ændring af forretningsgange.
- Gennemførelse af løbende datakontrol.
- Gennemførelse af manualer til systemet.
- Gennemførelse af løbende forvaltningsrevision.
- Udarbejdelse af statistikker og rapportering.
- Support til kollegaer omkring administrationssystemet.
- Diverse ad hoc analyser.
Dine kvalifikationer:
- Du har en relevant uddannelse som AU ØR, HD, cand. merc., cand. oecon. eller lignende uddannelse.
- Du er kvalitets- og ansvarsbevidst, har gennemslagskraft og kan lide at arbejde selvstændigt. Du formår ligeledes at planlægge og følge op på opgaver.
- Du har erfaring økonomi, statistik- og analysearbejde.
- Du har erfaring med at behandle dataudtræk.
- Du er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt.
- Du har væsentlig flair for tal, økonomi og IT – herunder Excel på udvidet niveau.
- Du har erfaring med procesoptimering.
- Du er fuldt dobbeltsproget (grønlandsk – dansk).
Dine personlige egenskaber:
Du er positiv, omgængelig og kommunikerer godt med mange typer af mennesker. Den rette person arbejder struktureret med et skarpt blik for holdbare og konstruktive løsninger og kan levere god support og service overfor kollegaer.
Vi tilbyder
- En attraktiv arbejdsplads og et ansvarsfuldt og selvstændigt job med varierende arbejdsopgaver med faglige og personlige udfordringer på både kort og lang sigt.
- En attraktiv løn og pensionsordning der modsvarer dine kvalifikationer.
- Faglig og personlig udvikling.
Til jobbet kan anvises bolig, for hvilken der betales depositum, husleje mv. efter de til enhver tid gældende regler.
Tiltrædelse pr. 1. maj 2023, eller efter aftale. Vi venter gerne på den rette kollega.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Teamleder Controlling, Ivalo Egede, tlf: +299 36 30 06, mail: ive@iserit.gl eller HR Chef, Betina Nornild, tlf: +299 36 30 08, mail: beb@iserit.gl.
Send venligst din ansøgning mærket ”Controller, Nuuk”, vedlagt CV og relevante bilag til: Iserit A/S
Postboks 1539
3900 Nuuk
Ansøgningsfrist: Søndag, den 19. marts 2023 Mail: job@iserit.gl
Se også stillingsopslaget på vores hjemmeside www.iserit.gl, hvor du kan læse mere om Iserit A/S.