Gå til hovedindhold
155

Dette jobopslag er udløbet

Miljømedarbejder - Teknik og Miljø, Ilulissat

Har du lyst til at præge den rivende udvikling i Nordgrønland til gavn for både natur og mennesker? Kan du lide at have både konkret og praktisk fat i miljøet og samtidig arbejde med langsigtede initiativer? Så er jobbet som miljømedarbejder måske noget for dig.

Avannaata Kommunia søger en miljømedarbejder til Miljøafdelingen. Der søges en udadvendt person med teknisk snilde og interesse for affaldshåndtering.

Stillingen er en fastansættelse, der skal sikre gennemførsel af nye initiativer inden for affaldshåndtering i kommunen.

Du får daglig arbejdsplads i Ilulissat, hvor du får gode muligheder for at præge den fremtidige udvikling på miljøområdet. Netop nu står afdelingen over for store opgaver inden for håndtering af affald i hele kommunen, som vi forestiller os, at du som ansat i miljøafdelingen deltager aktivt i.

Inden for afdelingens områder vil du arbejde med

  • Udvikling af affaldshåndtering i bygder og byer
  • Implementering af initiativer inden for transport af affald
  • Formidling af information om renholdelse af udearealer
  • Sagsbehandling inden for generelle miljøopgaver

Du kommer altså til at arbejde med projekter vedrørende affaldshåndtering, spildevandsløsninger, forureningssager samt offentlig renholdelse. Du kommer også til at have meget kontakt med renovatører, som ofte har behov for input til løsningsmuligheder for affaldshåndtering.

Kompetence

  • Har en akademisk teknisk/naturfaglig uddannelse, f.eks. miljøingeniør, tekniker, biolog, naturgeograf, geolog eller lign.
  • Erfaring med projektarbejde inden for affaldshåndtering.
  • Erfaring med faglige/administrative IT-systemer.
  • Praktisk erfaring fra kommune eller anden virksomhed, der beskæftiger sig med miljø, men nyuddannede opfordres også til at søge.
  • Lyst til aktivt at præge udviklingen til gavn for mennesker og natur i hele kommunen.
  • Forståelse for vigtigheden af at møde borgerne i øjenhøjde og med respekt.
  • Lyst til at rejse og opholde dig i bygder og byer uden for Ilulissat.
  • Evnen til at motivere og inspirere dine omgivelser.
  • Interesse for at arbejde i en politisk organisation.
  • Gode samarbejdsevner.
  • Gerne sproglige kompetencer på både grønlandsk, dansk og engelsk. Dobbeltsprogede ansøgere vil blive foretrukket.
  • Kendskab til grønlandske forhold.

Vi tilbyder

  • Et interessant og afvekslende job med selvstændighed og ansvar.
  • Et godt samarbejdsklima med dygtige og engagerede kolleger.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Et udfordrende og spændende job med rejseaktivitet.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelse vil ske i henhold til gældende relevant overenskomst. Der anvises bolig til stillingen.

Stillingen ønskes besat 1. maj 2023 eller efter nærmere aftale.

Om Ilulissat
Stillingen er fysisk placeret i Ilulissat, der med sine ca. 4.900 indbyggere er Nordgrønlands administrative, kulturelle, erhvervs- og uddannelsesmæssige centrum.

Byen er i rivende udvikling, og der stilles derfor store krav til, at den kommunale virksomhed til enhver tid matcher såvel interne som eksterne forventninger til en offentlig servicevirksomhed. Byens naturskønne beliggenhed rummer desuden enestående muligheder for jagt, fiskeri, og sejlsport.

Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til Fagchef for Drift og Miljø Leif Mathiesen på tlf.: +299 28 21 00 eller pr. mail til lema@avannaata.gl

Ansøgning
Ansøgning bilagt CV, ren straffeattest og kopier af eksamensbeviser og referencer sendes senest den 27. marts 2023 ved at trykke på ”søg denne stilling” ved opslaget i Avannaata Kommunias hjemmeside.

Ansøgningsfrist: d. 27. marts 2023

søg denne stilling