Find job
Dette jobopslag er udløbet
Direktør til Innovation South Greenland A/S
Innovation South Greenland A/S søger en ny direktør. Stillingen er placeret i Qaqortoq i Sydgrønland og refererer til Innovation South Greenland A/S’ bestyrelse.
Innovation South Greenland A/S er ejet af Kommune Kujalleq og er omdrejningspunktet for erhvervslivet, turismeudvikling og iværksætteri i Kommunen. Virksomhedens fremmeste opgave er at bygge bro mellem samarbejdspartnere og fagområder, på en måde der skaber grobund for vækst og udvikling i hele Sydgrønland – dertil at fremme erhvervsudviklingen ved at rådgive iværksættere og virksomheder ift. forretningsudvikling, rådgive kommunen og medvirke til at sikre og styrke samarbejdet mellem den kommunale forvaltning og erhvervslivet. Virksomheden varetager desuden arbejdet under Unesco Kujataa og forvalter tilskudsmidler på vegne af kommunalbestyrelsen.
Den nye direktør får det overordnede ansvar for den daglige drift - herunder personaleledelse, budgetansvar og økonomistyring. Konkret omfatter stillingen de ansvarsområder og arbejdsopgaver, som hører ind under kommunens syv fokusområder: Turisme, fødevare, UNESCO, fiskeri/fangst/landbrug, råstoffer, andre erhverv og uddannelse. Direktøren skal gå forrest i den lokale erhvervsservicering og erhvervsudvikling og i den forbindelse navigere mellem mange interesser af både politisk og kommerciel karakter.
Den rette kandidat har en relevant faglig baggrund samt erfaring fra et job med mange interessenter og samarbejdspartnere - gerne i politisk sammenhæng. Derudover gerne en relevant videregående uddannelse. Dertil kommer:
• Nogen erfaring i at drive virksomhed, forretningsområder og/eller projekter selvstændigt, herunder med ledelse af medarbejdere
• Strategisk stærkt og operativt fokus
• Erfaring med og indsigt i erhvervslivets vilkår og erhvervsfremme
• Erfaring med projektledelse og pressehåndtering
• Ledererfaring - bl.a. personaleledelse og budgetansvar/økonomistyring
• Forståelse for grønlandsk kultur, politik og erhvervsliv
• God leder, kollega og samarbejdspartner - samt inspirerende for medarbejdere og samarbejdspartnere
• Fagligt stærk og har et godt netværk
• Innovativ og selvkørende
• Ansvarlig
• Løsningsorienteret
• Stimuleres af at drive og udvikle en virksomhed frem
• God forhandler, dygtig og konstruktiv i dialog med myndigheder, andre aktører og medie
• Overblik (aftaler, underleverandører, økonomi og bogholderi, IT-system, revisor, forsikring)
Der er tale om en attraktiv stilling i en lille organisation, der har stor betydning for Sydgrønlands vækst. Qaqortoq er Sydgrønlands største by og kendt som en af de mest charmerende og smukkeste byer i hele Grønland. Byen er et økonomisk vækstcenter, et hurtigt voksende samfund og et vigtigt center for uddannelse.
Innovation South Greenland A/S har indgået samarbejde med Pointer A/S om rekrutteringen af direktøren. Du er derfor velkommen til at kontakte direktør Inger Ingvardsen hos Pointer A/S på +45 29368636 for uddybende information. Enhver henvendelse vil blive behandlet fortroligt.
Ansøgning sendes snarest og gerne senest d. 28. februar 2023 til akn@pointersearch.dk.