Gå til hovedindhold
146

Pædagog eller socialhjælper til Boenheden Qinngorput

Handicap og socialpsykiatri søger en omsorgsfuld pædagog eller socialhjælper til Boenheden Qinngorput. Har du lyst til fagligudvikling og vil du være med til at gøre en forskel for vores beboere, så er det lige dig vi står og mangler som vores nye kollega.

 

Stillingen er en fuldtidsstilling på 40 timer om ugen med vekslende arbejdstider. Du bliver en del af et engageret fællesskab som vægter læring og udvikling højt.

 

Boenheden Qinngorput er en af vores større boenheder i Nuuk. Boenheden rummer 21 beboere med psykisk funktionsnedsættelse og misbrug. Beboerne har deres egne lejligheder, og bruger boenhedens to fælleslejligheder til at lave mad og spise sammen samt socialt samvær. Din kerneopgave bliver at hjælpe beboerne til at udvikle deres psykiske, sociale og praktiske færdigheder, således de kan være så selvhjulpne som muligt. Du skal sammen med dine kollegaer støtte beboerne i at leve et godt og indholdsrigt liv, som de selv ønsker det. Udover vores 21 beboere består boenheden af ca. 20 medarbejdere som er sundhedsfaglig uddannede, pædagoger og ufaglærte.

 

Vores værdier for boenheden er de mest simple ting i livet, som er omsorg, respekt for den enkelte, at skabe tryghed og tillid, bedst mulig livskvalitet, samt aktiv lytning. Vi er en arbejdsplads hvor der er udfordringer og hvor der er mulighed for indflydelse på egne opgaver.

 

Dine arbejdsopgaver:

·At arbejde med at udvikle beboerne mod højere grad af selvhjulpenhed og øget livskvalitet bl.a. gennem arbejdet med beboernes handleplaner

·At motivere og understøtte beboerne i hverdagsaktiviteter som fx en gåtur, indkøb, madlavning og lægebesøg

·At styrke fællesskabet i boenheden gennem samarbejdet med kollegaer, leder og beboere

 

Opgaverne løses i tæt samarbejde med boenhedens øvrige medarbejdere samt interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder sagsbehandlere, Ikaarsaarfik, Dronning Ingrids Hospital og kriminalforsorgen.

 

Forventninger til dig:

·Du er uddannet pædagog eller socialhjælper

·Har interesse for arbejdet med vores borgere

·Er nysgerrig og motiveres af udfordringer

·Er omsorgsfuld og imødekommende, og ser, at det er vejen til et godt arbejdsmiljø

·Har lyst til at udvikle dig selv og vores afdeling, så det gør en betydningsfuld forskel for beboeren

·Har et positivt sind og humor

·At du besidder ro, tålmodighed og hviler i dig selv

·Er stabil, robust og rummelig

 

Om os:

I denne stilling vil du blive en del af et større fællesskab: Vi er en afdeling, hvor der er otte boenheder, fem bokollektiver, to aktivitets- og samværstilbud samt tre støttekorps fordelt i Nuuk, Tasiilaq og Paamiut.

 

Som pædagog hos os bliver du en del af et dagligt tværfagligt samarbejde bestående af sundhedsassistenter, pædagoger, sygeplejersker og ufaglærte.

 

Vi tilbyder et job i en afdeling som står overfor en stor udvikling. Denne udvikling handler bl.a. om grundig intro til dig som ny medarbejder, løbende sparring og faglige fællesskaber. Hvis du gerne vil vide mere, er du altid velkommen til at kontakte os.

 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 8

 

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Sundhedsfaglig Konsulent Ulrik Neess tlf.: +299 580129 Mail: ulne@sermersooq.gl, eller Malene H. Jensen Mail mahj@sermersooq.gl

 

Straffe- og Børneattest:

Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.

 

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, eller en anden relevant forhandlingsberettigede organisation.


Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

 

Bolig:

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

 

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 61/23, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

 

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 9. februar 2023

Søg denne stilling