Gå til hovedindhold
158

GRØNLANDS SELVSTYRE Departementet for Fiskeri og Fangst søger økonom

Er en hektisk hverdag med alsidige arbejdsopgaver inden for fiskeri og fangstområdet noget for dig? Departements arbejdsområder er genstand for stor politisk bevågenhed, hvilket gør at departement er en alsidig og udfordrende arbejdsplads, der skaber grobund for at opbygge megen erfaring med mange forskellige arbejdsområder.

Departementet for Fiskeri og Fangst beskæftiger sig med forvaltningen af de levende ressourcer i Grønland, hvilket også dækker administration af erhvervsstøtten hertil. Endvidere omfatter departementet veterinærmyndigheds området.

Departementets opgaver er at medvirke til, at de overordnede fiskeri- og fangstpolitiske målsætninger udmøntes inden for det nationale område og i relation til det internationale samarbejde.

Dagligdagen i departementet kan til tider være hektisk, men består fortrinsvis af udarbejdelse af beslutningsoplæg til politikerne, være med til at sikre at der er gode funderede beslutningsgrundlag og bidrage til en god borgerbetjening. Arbejdet dækker over samarbejde med andre departementer, styrelser og organisationer, faglig sparring med kollegaer samt egne faste arbejdsopgaver.

Opgaver
Økonomen skal først og fremmest udarbejde økonomiske analyserapporter, deltage i at udvikle og vedligeholde økonomiske modeller i relation til fiskeri og fangst. Økonomen skal derudover både selvstændigt og i samarbejde med eksterne konsulenter kunne udarbejde økonomiske analyser inden for forvaltningsområdet. Økonomen vil desuden arbejde med forberedelse og opfølgningsopgaver i relation til finanslovsopgaver for området, samt udarbejdelse af forhandlingsoplæg og opfølgningsopgaver om servicekontrakter med eksterne partnere.
Herudover indgår økonomen i tværdepartementale opgaver i relation til økonomiske spørgsmål og ikke mindst i forbindelse med eksterne relationer som erhvervet og organisationer samt internationale fora som EU. Der kan forventes rejseaktivitet i forbindelse med deltagelse under forhandlingsrunder, primært på fiskeriområdet.
Der er relevant datamateriale til brug i det daglige arbejde som ligger i en Oracle relationsdatabase og bliver trukket ud vha. TOAD (SQL-programmering).

Du har

  • Kandidateksamen som cand.oecon., cand.polit. eller anden relevant højere økonomisk uddannelse
  • grundlæggende viden om den mikro- og makroøkonomiske teori
  • interesseret i programmering og erfaring
  • regnskabsmæssige viden eller fiskeriøkonomisk viden

Derudover at du er

  • i stand til at arbejde selvstændigt og målrettet
  • udadvendt med gode formuleringsevner,
  • interesseret i at gå nye veje i opgaveløsning,
  • i besiddelse af gode samarbejdsevner,
  • god til at anskue komplicerede problemstillinger,
  • god til at formidle
  • i stand til at kommunikere såvel skriftligt som mundtligt 

Økonomen refererer til afdelingschefen for Juridisk, økonomisk planlægningsafdeling, som økonomstillingen er tilknyttet. Afdelingen består af 7 medarbejdere.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingschef Emanuel Rosing på +299 34 53 32 og E-mail: emro@nanoq.gl.

For mere information om Departementet for Fiskeri og Fangst, klik ind på www.nanoq.gl

Arbejdstiden er 40 timer om ugen.

Tiltrædelse snarest efter aftale.

Ansøgningsfrist 12. februar 2023

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning