Gå til hovedindhold
155

Dette jobopslag er udløbet

Plejefamiliekonsulent til Plejefamilieteamet i Nuuk

Kommuneqarfik Sermersooq søger 1 dygtig og engageret Plejefamiliekonsulent, med uddannelse som socialrådgiver, pædagog eller Rådgiver i Socialt arbejde, til tiltrædelse snarest efter aftale.

Plejefamiliekonsulentens primære opgaver er; indstillinger til godkendelse af plejefamilier, sagsbehandling for plejefamilier, socialt og pædagogisk rådgivning af plejefamilier samt sikre at arbejdet kører i henhold til gældende lovgivning. Nærmeste overordnede vil være afdelingsleder for Plejefamilieteamet i Forvaltning for Børn og Familier.

Der er 3 normerede plejefamiliekonsulent stillinger i Nuuk.

I Kommuneqarfik Sermersooq er der i Forvaltning for Børn og familier – plejefamilieteamet udover afdelingslederen også en teamleder for plejefamiliekonsulenter.


Stillingen er en fuldtidsstilling med 40 ugentlige arbejdstimer mandag til fredag, og har reference til Afdelingsleder i Plejefamilieteamet i Afdeling for Børn og Familiebehandling.

 

 

Stillingens indhold:

Vi søger en – gerne erfaren – plejefamiliekonsulent til at indgå i plejefamilieteamet og varetage en række opgaver herunder:

 

∙ Aktivt at søge plejefamilier i Nuuk og bygder

 

∙ Al sagsbehandling i forbindelse med godkendelse af plejefamilier

 

∙ Al sagsbehandling i forbindelse med plejefamilier, heri indberetning af plejevederlag og deslige

 

∙ Kursus/opkvalificering, vejledning og rådgivning af plejefamilier, både socialfaglig og pædagogisk

 

∙ Tilsyn med plejefamilier

 

∙ I samarbejde med myndighedsafdelingen at sikre at børn og unge bliver anbragt rette steder

 

∙ I samarbejde med myndighedsafdelingen arbejde med hjemgivelsessager

 

∙ Deltage aktivt i udvikling af familieplejeområdet

 

∙ Ad hoc opgaver angående børn i familiepleje

 

Opgaverne løses i tæt samarbejde med øvrige medarbejdere i plejefamilieteamet i Kommuneqarfik Sermersooq samt myndighedsafdelingen i form af sagsbehandlere for børn og familier.

 

 

Forventninger til ansøgere:

 

∙ Er uddannet socialrådgiver, pædagog eller Rådgiver i Socialt arbejde

 

∙ Er god til at læse og fortolke lovgivningen

 

∙ Har god skriftlig og mundtlig formuleringsevne

 

∙ Har lyst og evne til at samarbejde med relevante parter med familieplejen som omdrejningspunkt

 

∙ Arbejder systematisk og helhedsorienteret

 

 

Vi lægger desuden vægt på:

 

∙ Er stabil, kvalitetsbevidst og med sans for detaljer

 

∙ Kan håndtere mange bolde i luften uden at miste overblikket

 

∙ Kommunikerer klart og tydeligt såvel skriftlig som mundtligt

 

∙ Arbejder selvstændigt, ansvarsbevidst og serviceorienteret

 

∙ Udviser fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og løbende justeringer i arbejdsfordeling

 

∙ Evner at arbejde fokuseret og struktureret i en hektisk hverdag

 

∙ Er robust og udviser initiativ, overskud og handlekraft

 

∙ Bidrager aktivt til løbende at udvikle og forbedre vores opgaveløsning

 

∙ Er god til at samarbejde bredt

 

 

Vi tilbyder:

Et udfordrende job med muligheder for selv at præge indholdet og få et stort selvstændigt ansvar i en organisation i udvikling og forandring. Vi lægger vægt på en solid indkøring til både job og arbejdsplads og bestræber os på at sikre et godt samarbejdsklima med tæt ledelsesmæssig sparring samt plads til initiativ og kreativitet.

Vi vægter og tror på at helhedsorienteret samarbejde gør at vi kan løfte i flok, ligeledes vægtes at de enkelt medarbejdere og teamet opkvalificeres.

 

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Afdelingsleder Kirstine Davidsen, tlf. +299 3967209 eller e-mail: kikn@sermersooq.gl

 

 

Straffe- og Børneattest:

Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende

 

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, SIK eller en anden relevant forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

 

 

Bolig:

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

 

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 51-23, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

 

 

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

 

Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

 

 

 

Ansøgningsfrist: 27. januar 2023

Søg denne stilling