Gå til hovedindhold
155

Dette jobopslag er udløbet

SoMe og markedsførings-stillingen i Visit Nuuk

Har du ideer til og blik for den gode historie om Nuuk og kan du brænde igennem på de sociale medier? Så søg SoMe og markedsførings-stillingen i Visit Nuuk.

 

Visit Nuuk står et meget spændende sted lige nu. Vi har udviklet en ny identitet, skiftet navn fra Colourfull Nuuk til Visit Nuuk og lanceret en ny hjemmeside. Vi mærker en stigende interesse for alt det Nuuk har at tilbyde og ser med spænding frem mod åbningen af den nye lufthavn. Foran os står en vigtig opgave med at få den nye hjemmeside til at leve og lægge en ny strategi for, hvordan vi formidler mulighederne i Nuuk til omverdenen bl.a. via de sociale medier.

Vi søger dig, som brænder for at formidle både i kort og længere form, som har kommerciel forståelse og et æstetisk blik, der kan fange Visit Nuuks visuelle univers.

 

Dine opgaver:

Som SoMe og markedsføringskonsulent vil du bl.a. have til opgave at:

∙Tilrettelægge en strategi for den samlede kommunikation om og fra Visit Nuuk

∙Sikre en levende og relevant hjemmeside herunder producere og tilvejebringe vedkommende artikler

∙Opbygge og vedligeholde relevante sociale platforme samt analysere effekten af vores indsats

∙Tilrettelægge promoture i Sermersooq-regionen

∙Medvirke i tilrettelæggelse af deltagelse i messer

∙Opbygge et fotoarkiv

 

 

Vi tilbyder dig:

∙En arbejdsplads med spændende udfordringer og høj grad af frihed under ansvar

∙En mulighed for at være med på det hold, som skal fortælle omverdenen om alt det Nuuk har at byde på og involvere herboende i at fortælle den gode historie

∙Spænende projekter indenfor kommunikation og markedsføring

∙Gode muligheder for udvikling af dine faglige og personlige kompetencer

∙Rig mulighed for at omsætte dine ideer til konkrete indsatser

∙En arbejdsplads med mange relationer i indland og udland

 

 

Dine faglige kompetencer:

Fagligt forventer vi at du:

∙Har professionel erfaring med sociale medier ift. planlægning og community management.

∙Har praktisk erfaring med følgende platforme: Facebook, Instagram, Linkedin, TikTok

∙Har visuelle evner og brænder for at fortælle de gode historier.

∙Har erfaring med at skrive engagerende captions til sociale medier og længere tekster til hjemmesiden.

∙Har kendskab til Grønland og interesse for- og faglig indsigt i turisme

∙Har professionel erfaring inden for dataanalyse og rapportering af sociale medier

∙Har en relevant videregående el. højere uddannelse eller erfaring indenfor fagområdet

∙Behersker engelsk på professionelt niveau. er dobbelt sproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav

∙Kan udarbejde og følge op på projektbudgetter.

 

 

Dine personlige kompetencer

Som person forventer vi at du er:

∙Engageret og med et stærkt personligt drive

∙En holdspiller og er vedholdende i dine opgaver

∙Systematisk, reflekterende og analytisk med erfaring i projektstyring

∙Kreativ og strategisk, både i forhold til metoder og samarbejdspartnere

∙Har fingeren på pulsen og god til at opsøge de gode historier

∙ Er god til at opbygge og bruge dit netværk

 

Praktisk om stilling:

Stillingen er en fuldtidsstilling (40 timer om ugen), med fysisk placering i Nuuk. Visit Nuuk er en del af Kommuneqarfik Sermersooqs Erhvervsafdeling og du vil således referere til Erhvervschef Mads-Daniel Skifte. I det daglige arbejde referer til du til Destination Manager Sara Nissen.

 

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Erhvervschef Mads-Daniel Skifte , tlf. +299 36 73 72 eller e-mail: mdsk@sermersooq.gl

 

Straffeattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, eller en anden relevant forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

 

Bolig:

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

 

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 38-23, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

 

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

 

 

 

Ansøgningsfrist: 5. februar 2023

Søg denne stilling