Find job
Dette jobopslag er udløbet
Socialstyrelsen søger en AC-fuldmægtig til Økonomiafdelingen
Socialstyrelsen søger en AC-fuldmægtig til Økonomiafdelingen med tiltrædelse 1. marts eller efter aftale.
Socialstyrelsen er en styrelse under Departementet for Børn, Unge og Familier. Socialstyrelsen varetager drifts- og udviklingsopgaver på området for børn, unge, familier og handicap.
Økonomiafdelingen varetager opgaver for såvel Socialstyrelsen som Departementet.
Stillingen vil i det daglige være placeret i departementets afdeling for politik og administration og indgå i et tæt samarbejde mellem departementet og økonomiafdelingen i Socialstyrelsen.
Arbejdsopgaver:
- Økonomistyring for det Grønlandske-Danske tværgående arbejde vedr. udsatte børn og unge
- Udarbejde finanslovsbidrag på ressortområdet for børn, unge og familier
- Budgetlægning og budgetopfølgning for Departementet
- Analyser og konsekvensberegninger af nye tiltag på Departementets og Socialstyrelsens sagsområder
- Medvirke til udarbejdelse og kvalitetssikring af diverse redegørelser, handlingsplaner mv.
- Varetage udvikling og vedligeholdelse af statistikker på ressortområdet
Vi forventer at du har:
- Relevant videregående uddannelse
- Interesse i at arbejde i en politisk styret organisation
- Besidde gode kompetencer inden for skriftlig og mundtlig formidling
- Lyst til at tage et selvstændigt ansvar i løsningen af opgaverne
- Lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor den enkelte bidrager til helhedsorienterede løsninger
- Godt humør og engagement i arbejdskulturen
- Det er en fordel, hvis du behersker både grønlandsk og dansk i skrift og tale.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Ansøgningsfrist:
2. februar 2023 kl. 12:00 grønlandsk tid
Ansættelsestidspunkt
1. marts 2023 eller efter nærmere aftale.
Afdelingschef i økonomiafdelingen, Lene Rohmann Hansen, på tlf. (+229) 34 66 55 eller på e-mail lrh@nanoq.gl eller afdelingschef i afdelingen for politik og administration, Kirsten Olesen, tlf. (+299) 55 32 52 eller e-mail kiol@nanoq.gl
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job