Gå til hovedindhold
155

Sundhedshjælper søges til boenhed Pakkutaq

Boenheden Pakkutaq søger en Sundhedshjælper 

Handicap og Socialpsykiatri søger en initiativrig og handlekraftig sundhedshjælper til Boenheden Pakkutaq. Har du hjertet på det rette sted, og vil du være med til at gøre en forskel for vores beboere, er det lige dig, vi står og mangler som vores nye kollega.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 40 timer om ugen, primært dag- og aftenvagter samt weekendarbejde. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer i, at understøtte vores beboere i deres udvikling.

Boenheden Pakkutaq har plads til 12 beboere i alderen 18-67 år med fysisk- eller psykisk funktionsnedsættelse. Din kerneopgave bliver at hjælpe den enkelte beboer til at bevare og udvikle sine fysiske-, psykiske- og sociale færdigheder. Du skal sammen med dine engagerede kollegaer understøtte beboeren i at fastholde og udvikle identitet, selvværd og livsglæde.

Som sundhedshjælper bliver du medansvarlig for at støtte borgerne i kontakten med samarbejdspartnere som bl.a. kan være: sundhedsvæsenet, distriktspsykiatrien, fysio- og ergoterapeuter i kommunen samt borgerens sagsbehandler.

Hvem er du?

  • Nysgerrig og motiveres af udfordringer
  • Kan have mange bolde i luften på én gang
  • Gode samarbejdsevner og fleksibel arbejdstilgang
  • Tager initiativ til udvikling og nytænkning
  • Har et positivt sind og humor
  • Er stabil, robust og rummelig.

Forventninger til dig:

  • Du er uddannet sundhedshjælper eller tilsvarende
  • Er omsorgsfuld og imødekommende, og ser, at det er vejen til et godt arbejdsmiljø
  • Har lyst til at udvikle dig selv og vores afdeling, så det gør en betydningsfuld forskel for beboeren

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Udfordrende job med mulighed for indflydelse på egne opgaver
  • En afdeling under stor udvikling
  • Job med glade beboere, der i dagligdagen har brug for strukturerede rammer og aktiviteter
  • Dygtige og engageret kollegaer
  • Alsidigt job med mange udfordringer

Om os:

Vores værdier for boenheden er de mest simple ting i livet, såsom omsorg, respekt for den enkelte, at skabe tryghed og tillid, bedst mulig livskvalitet.

Pakkutaq er en del af et større fællesskab i afdelingen Handicap og Socialpsykiatri, hvor der er otte boenheder, fem bokollektiver, to aktivitets- og samværstilbud samt tre støttekorps fordelt i Nuuk, Tasiilaq og Paamiut.

Vi tilbyder et spændende job i en afdeling, der er i gang med en stor udvikling. Denne udvikling handler bl.a. om en grundig intro til dig som ny medarbejder, løbende sparring og faglige fællesskaber.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 06

 

 

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Ulrik Nees, tlf. +299 580129 eller e-mail: ulne@sermersooq.gl

 

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre SIK, eller en anden relevant forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

 

Bolig:
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

 

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 21/23, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

 

Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Bemærk: Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 30. januar 2023

Søg denne stilling