Gå til hovedindhold
150

Dette jobopslag er udløbet

Departementet for Børn, Unge og Familier søger en praktikant til afdelingen Strategi og Udvikling

Er du under uddannelse, og har du lyst til at prøve kræfter med at arbejde i en politisk styret organisation med fokus på børne-, unge- og familieområdet? Så har du mulighed for at blive praktikant i afdelingen Strategi og udvikling i Departementet for Børn, Unge og Familier i foråret 2023.

Opgaverne i departementet omfatter bl.a. udvikling af strategier og handleplaner på børne-, unge- og familieområdet samt handicapområdet, servicering af det politiske niveau samt diverse projekt- og udviklingsopgaver.

Afdelingen for Strategi og Udvikling har fokus på at realisere de politiske målsætninger på området – bl.a. via udviklingen af nye strategier og handlingsplaner. Pt. arbejder afdelingen f.eks. en handlingsplan omkring Grønlands efterlevelse af FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap. 

Derudover har afdelingen det overordnede ansvar for implementeringen af en række initiativer som blandt andet skal nedbringe vold i nære relationer, sikre bedre forebyggelse og færre anbringelser udenfor hjemmet samt øge kvaliteten af daginstitutionsområdet.
Afdelingen for Strategi og Udvikling har seks medarbejdere, og du vil fra starten af få mulighed for at tage del i afdelingens udviklingsopgaver blandt andet på handicapområdet.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et semester helt tæt på den politiske proces på børne-, unge- og familieområdet
  • Erfaring med udvikling af børnepolitiske projekter, strategier og indsatser
  • Erfaring med udarbejdelse af skriftlige produkter såsom oplæg til Naalakkersuisut, baggrundsnotater og besvarelse af §37 spørgsmål
  • En praktikplads med gode kolleger og fokus på trivsel og en uformel omgangstone
  • Et fleksibelt praktikforløb, hvor vi tager hensyn til dit studie og din læringsproces

Vores forventninger:

  • Du er studerende på en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse og har interesse for børne-, unge- og familieområdet
  • Du er god til at formulere dig mundtligt og på skrift
  • Du er nysgerrig på at få erfaring fra en politisk styret organisation
  • Du har gode samarbejdsevner og er omstillingsparat
  • Du er grundig og præcis og kan arbejde selvstændigt og effektivt

Kendskab til grønlandske samfundsforhold, sprog og kultur er en fordel, men ingen betingelse.

Praktiske forhold:
Hvis du er bosat uden for Nuuk, dækker Departementet din flybillet i forbindelse med praktikopholdets opstart og afslutning. Du skal selv dække øvrige udgifter i forbindelse med dit praktikforløb. Departementet stiller ikke en bolig til rådighed under praktikforløb. Du har mulighed for at ansøge om kollegieplads hos Kollegieadministrationens Fælleskontor på kaf.gl.

Periode for opholdet:
15. februar  2023 til 15. juni  2023 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger:
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte konst. afdelingschef Signe Haugaard Christensen sihc@nanoq.gl.

Ansøgningsfrist:
Den 27. december  2022 kl. 12.00 grønlandsk tid.

Ansøgningen skal sendes via nedenstående link. 
 
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. 

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning