Find job
Dette jobopslag er udløbet
Oqaasileriffik søger en fuldmægtig, konsulent eller AC-fuldmægtig ifm. arbejdet med stednavne
En stilling som fuldmægtig, konsulent eller AC-fuldmægtig i Oqaasileriffik i Nuuk er ledig til besættelse pr. 1. januar 2023 eller efter nærmere aftale.
Stillingen
Stillingen har følgende arbejdsområder:
- digitalisering af stednavnesamlingen i Oqaasileriffik
- indsamling, registrering og dokumentering af stednavne i stednavnedatabasen
- sagsbehandling og foretagelse af undersøgelser i forskellige former ifm. Grønlands Stednavnenævns autorisation af stednavne i Grønland
- rådgivning, vejledning og formidling omkring stednavne i Grønland
- kommunikation, rapportering og samarbejde med forskellige virksomheder og institutioner fra Grønland og andre lande, der arbejde med stednavne
- deltagelse i Oqaasileriffik svartjeneste omkring spørgsmål vedr. stednavne
Kvalifikationer og krav
- relevant uddannelse med fokus på den grønlandske kultur og samfundshistorie eller lignende
- erfaring med arbejdet inden for den grønlandske kultur og historie
- kendskab til forskellige undersøgelsesmetoder
- kan arbejde selvstændigt
- være proaktiv
- viden og erfaring med GIS-programmerne og ArcGIS - dette er dog ikke et krav, da oplæring tilbydes
- at beherske følgende sprog: grønlandsk, dansk og engelsk
Vi tilbyder
- spændende og udfordrende arbejdsopgaver
- et dynamisk miljø med dygtige kolleger
- en arbejdsplads under stor udvikling
Arbejdstiden er 40 timer ugentligt.
Om Oqaasileriffik
Oqaasileriffik er en enhed under Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke og har til opgave at arbejde inden for rammerne af de eksisterende love om det grønlandske sprog. Læs mere i www.oqaasileriffik.gl.
Om Grønlands Stednavnenævn
Grønlands Stednavnenævns organisatoriske status, opgaver, virke og m.m. kan læses på denne link: Inatsisartutlov nr. 4 af 1. juni 2017 om Grønlands Stednavnenævn
Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til Oqaasileriffik:
- Arnaq B. Johansen, ansvarlig for stednavnearbejdet (arnaq@oqaasileriffik.gl, tlf.: +299 38 40 65)
- Beatrine Heilmann, sekretariatschef (behe@oqaasileriffik.gl, tlf.: +299 38 40 61).
Ansøgningsfrist
Ansøgningen, inklusive CV, samt uddannelsesbeviser, skal være i hænde senest torsdag d. 22. december 2022, kl. 12.00.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job