Gå til hovedindhold
149

Dette jobopslag er udløbet

Styrelseschef i Socialstyrelsen

Departementet for Børn, Unge og Familier søger en strategisk ledelsesprofil, som vil stå i spidsen for en stærk organisation og som vil gå forrest og lede, udvikle og forankre de sociale og forebyggende indsatser i tæt dialog med styrelsens ansatte samt øvrige samarbejdspartnere til gavn for borgerne i Grønland.    
Du skal være en leder med en stærk analytisk og strategisk profil. Du skal evne at opbygge og vedligeholde solide samarbejdsrelationer til samarbejdspartnere, interessenter og ressortområdet, og du skal besidde en god forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation.

Ansvarsområder

  • Styrelseschefen har ansvaret for – i samarbejde med chefgruppen – at lede Socialstyrelsen som organisation og at realisere og sikre, at Socialstyrelsens relevans er balanceret med behovene og ressourcerne på det sociale, sundhedsfremmende og forebyggende område. De primære opgaver bliver derfor at udvikle og styrke det kommunale samarbejde inden for det sociale og forebyggende område. Dertil skal styrelseschefen være garant for en tæt dialog med kommunerne, således at deres arbejde understøttes og balanceres bedst muligt.
  • Styrelseschefen har ansvaret for at bygge bro mellem politik og drift. Det påhviler styrelseschefen i samarbejde med chefgruppen at bidrage til, at lovgivning og politiske mål implementeres og skaber resultater for borgeren og for samfundet - og at fastlagte mål og resultater opfyldes inden for den givne økonomiske ramme.
  • Udarbejdelse af og opfølgning på aktivitets-, service- og kvalitetsmål samt handleplaner indenfor de landsdækkende behandlingstilbud, døgninstitutions- og døgntilbudsområdet, Pissassarfik, krisecentre samt Det grønlandsk danske tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge 2019-2023.
  • Styrelseschefen skal sikre, at Socialstyrelsen udvikler, formidler, monitorerer og evaluerer metoder og praksisser, så de hele tiden følger de behov, der ligger i samfundet. Dertil skal styrelseschefen kommunikation 


Departementet for Børn, Unge og Familier søger en ny styrelseschef med start 01. marts 2023 eller hurtigst muligt derefter. Som Styrelseschef bliver du den øverste leder i Socialstyrelsen, som er en organisatorisk enhed under Departementet for Børn, Unge og Familier.

Om dig
 

  • Du har et indgående kendskab til sociale forhold i Grønland og et indgående kendskab til de sundhedsmæssige udfordringer inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Du har en passende akademisk uddannelsesbaggrund. Du har erfaring med ledelse og beslutningstagning. 
    Du har gode samarbejdsevner og du evner at lytte. Du har erfaring med at samarbejde med kommunerne på tværs af landet. Du har gode sproglige og kommunikative færdigheder. Du har gennemslagskraft og dømmekraft, så du med sikkerhed styrer processer og prioriterer opgaver. Du har indgående kendskab til grønlandsk sprog, kultur og samfundsforhold.


Det er vigtigt for os, at du

  • Kan motivere og inspirere chefgruppen og skabe en positiv og innovativ atmosfære og opmuntre andre til at forfølge de foreliggende mål. At du kan udfordre status quo for derigennem at sikre en kultur, der er forberedt på kontinuerlige forbedringer og "best pratice". At du er proaktiv og energisk i arbejdssituationen og søger at få tingene gjort, og på samme tid kunne håndtere en bred vifte af opgaver. Sidst men ikke mindst, skal du besidde en udpræget loyalitet og troværdighed i samspillet med både det politiske system og dine chefkolleger i Socialstyrelsen og chefgruppen i Departementet for Børn, Unge og Familier.


Socialstyrelsen
Socialstyrelsen består af 8 afdelinger: Handicapafdelingen, Forebyggelsesafdelingen Paarisa, Afdelingen for børns udvikling, Økonomiafdelingen, Døgn- og Visitationsafdelingen, Rådgivningsenheden for Sagsbehandlere, Borgerrettet afdeling og Sekretariatet.

Socialstyrelsens hovedopgave er
Socialstyrelsen er en arbejdsplads med en spændende, relevant og travl hverdag, hvor ambitionsniveauet er højt. Socialstyrelsen er med til at implementere politiske vedtagne strategier omkring sundhedsfremme og forebyggelse. Vi sørger for, at de strategiske målsætninger bliver til konkrete ledelsesmæssige tiltag, i den daglige drift. Vi sætter en ære i, at den faglige opgaveløsning leveres til tiden og at de politiske målsætninger når ud til borgerne.

Et af styrelsens centrale fokusområder er samarbejdet med kommunerne. Socialstyrelsen vil styrke samarbejdet med kommunerne om at varetage sundhedsfremmende forebyggelse, udvikling og socialfaglig rådgivning. Et andet af Socialstyrelsen fokusområder er at styrke udviklingen indenfor døgninstitutionsområdet og døgntilbud for personer med handicap.
Derudover varetager Socialstyrelsen tilskudsordninger.
Styrelseschefen referer direkte til Departementschefen i Departementet for Børn, Unge og Familier.

Løn-og ansættelsesvilkår
Lønnen med faste løndele, og åremålstillæg for 3 år i LR 39 udgør pr. 1. april 2022 månedligt Kr. 81.153 og årligt Kr. 973.833 eks. eget bidrag til pension.
 
Der sker ansættelse på åremål for 3 år og det vil i udgangspunktet ske på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår. 

For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse, arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt. 

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, sker i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Der vil kunne ske ansættelse på åremålskontrakt.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

   
Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Dorthe Flies fra Flies HR på mobil +299 583117 eller dorthe@flieshr.dk.

Flies HR varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Der er ansøgningsfrist d. 02. januar 2023. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i ugerne derefter.

Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Departementchef Heidi Lindholm på heli@nanoq.gl.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Naalakkersuisut
Du finder yderligere information om Naalakkersuisut: https://naalakkersuisut.gl/.

 

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning