Gå til hovedindhold
139

Dette jobopslag er udløbet

Udviklingsorienteret AC-fuldmægtig til digital udvikling i Den centrale Regnskabsafdeling

Den centrale Regnskabsafdeling (DcR) søger en kollega til regnskabsmæssig udvikling inden for digitalisering og automatisering af økonomistyringen i det offentlige. Vi tilbyder et job, hvor du vil have gode muligheder for at gøre brug af og udvikle dine kompetencer indenfor regnskab og snitfladen mellem regnskab og IT.

I stillingen vil du bl.a. være med til at analysere processer og brugen af systemer med henblik på optimering heraf. Du vil have daglig kontakt til kollegaer på tværs af Selvstyret, hvor din opgave vil være at yde støtte og problemløsning til systembrugen på operationelt plan. Dette vil bidrage til din detaljerede indsigt i økonomistyringen, som du vil få rig mulighed for at udnytte som input til den strategiske systemudvikling såvel som i din løbende opgave med digitalisering og automatisering.
I DcR samarbejder vi med mange af Selvstyrets enheder. Det vil derfor være en fordel, hvis du har evner og lyst til at dele ud af din faglighed. Du vil skulle træne kollegaer via sidemandsoplæring og holdundervisning (virtuelt og fysisk).

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Daglig støtte til af DcR's og enhedernes brug af økonomistyringssystemerne
  • Udvikling og vedligeholdelse af
    • Procesbeskrivelser
    • Digitale blanketter og flows
    • Automatiserede flows, RPA
    • Finansiel rapportering og analyse af finansielle data
  • Indgå i systemtilpasninger/udviklingsopgaver
  • Som tværgående opgave indgå i udvikling/tilpasning, implementering samt vedligeholdelse af fællesoffentlige økonomistyringssystemer
  • Ad hoc-opgaver


Dine faglige kompetencer:
Vi leder efter kollegaer med solide regnskabsfaglige kompetencer, med viden om og interesse for IT. Herudover vil vi vægte, at du er i stand til at kommunikere tydeligt samt indhente og videregive informationer.

  • Du har en relevant uddannelse, som f.eks. en økonomi- eller regnskabsfaglig bachelor- eller kandidatuddannelse
  • Du har kendskab til regnskabsområdet og en god forståelse af processammenhænge
  • Du har kendskab til økonomistyringssystemer
  • Du har erfaring med at arbejde med at løse komplekse systemrelaterede opgaver
  • Du har flair for IT og IT-baserede værktøjer, som MS Excel, RPA, Power BI
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til Selvstyrets IT-systemer
  • Du er god til at kommunikere faglig viden til ikke-fagpersoner
  • Det er en fordel, hvis du behersker både grønlandsk og dansk i skrift og tale


Dine personlige kompetencer.
I arbejdet er det vigtigt, at du er systematisk og logisk i dit arbejde. Du skal kunne analysere og forstå sammenhænge mellem systemer, processer og økonomistyringsmæssige behov.

DcR har mange samarbejdsflader både internt og eksternt, hvor vi blandt andet yder sparring og vejledning. Det er derfor vigtigt, at du som person er imødekommende og i stand til at afbryde dit arbejde, hvis en kollega eller enhed har brug for sparring eller vejledning. Ligeledes skal du kunne omstille dig i en hverdag med varierede opgaver, som du selvstændigt kan prioritere.
I vores afdeling kommer du desuden langt, hvis du har humor, gå-på-mod og en løsningsorienteret tilgang.

Vi tilbyder:
En grundig oplæring i dine nye arbejdsopgaver, og de systemer som vi arbejder med, så du er godt klædt på til en hverdag i et godt og spændende arbejdsmiljø i en afdeling som vægter samarbejde og sparring højt. Du vil desuden opleve store frihedsgrader og muligheder for at forme din egen arbejdsdag.

Tiltrædelsesdato: 1. februar 2023 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Heine Tilma på tlf. + 299 34 58 55 eller pr. mail til miht@nanoq.gl.

Ansøgningen vedlægges cv, dokumentation for tidligere ansættelser og eksamenspapirer.

Om Den Centrale Regnskabsafdeling (DcR)
DcR er en afdeling under Økonomi- og Personalestyrelsen og er øverste ansvarlige for Landskasseregnskabet i Selvstyret. DcR har 35 medarbejdere og består af fire kontorer; Debitor- og Kreditorbogholderi, Finans- og Specialbogholderi, Kontoret for Regnskabsudvikling samt Kontor for Controlling.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning