Gå til hovedindhold
158

Dette jobopslag er udløbet

Projektmedarbejder med forståelse for kommunikation og projektledelse

Er du en dygtig kommunikatør, og trives du med at have mange forskelligartede projekter i gang samtidig? Kan du lide at arbejde selvstændigt med både drift- og udviklingsopgaver? Og vil du være med til at få indflydelse på udviklingen af turisme og erhverv i Kommune Qeqertalik? 

 

Så er du nok vores nye projektmedarbejder! 

 

Hvem er vi?

 

Qeqertalik Business Council er Kommune Qeqertaliks erhvervsråd, og virksomheden består samtidig af destinationsudviklingsselskabet Destination Diskobay, som står for turistudviklingen.  

Vi er et lille kontor med gode relationer til regionens erhvervs- og turistaktører samt til vores ejere i kommunen. Vi har hovedkontoret i Aasiaats ældste bygning midt i byen, men vi rejser også en del for at besøge kommunens andre byer samt for at deltage på konferencer og messer inden for vores område, hvorfor du også kan forvente at være en del af rejserne. 

 

Hvem er du? 

 

  • Du har en kort eller mellemlang videregående uddannelse inden for markedsføring, turisme, økonomi, kommunikation eller andet relevant. 
  • Du er klar på at arbejde selvstændigt med dine opgaver, og du er indstillet på, at der er meget variation i opgaverne.
  • Du er en omgængelig og imødekommende person, der forstår at kommunikere i øjenhøjde med interessenter fra alle kanter af det grønlandske samfund.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektledelse og kommunikation, men der er også god plads til, at du selv kan få indflydelse på dine opgaver.
  • Det er også en fordel, at du har kendskab til forskellige standarder indenfor afrapportering omkring klimaindsatser og bæredygtighed, men vigtigst er, at du har en interesse for den bæredygtige omstilling og har lyst til at bidrage aktivt med viden og løsninger på problemstillinger.
  • Da vores arbejde og produkter oftest udkommer på både grønlandsk, dansk og engelsk, er det en klar fordel, hvis du er flydende i skrift og tale på grønlandsk. Som minimum skal du dog være dansk- og engelsktalende på professionelt niveau. 
  • Du har flair for at formidle og kan arbejde med opkvalificering af iværksættere

 

Hvad består opgaverne i?

 

Som selvstændig virksomhed ejet af kommunen arbejder vi efter en kommunal servicekontrakt, som har givet os mandat til at løfte en række konkrete handleplaner inden for turisme- og erhvervsudvikling. Dit arbejde vil bestå i at føre disse handleplaner ud i livet, og det kan blandt andet omfatte:

 

  • Projektledelse af handleplanerne, herunder nærmere konkretisering af opgaverne, samarbejde med interessenterne om det samt dialog med kommunens relevante forvaltning på området.
  • Behovs- og interessentanalyser samt udarbejdelse af budgetudkast helt ned på det lavpraktiske niveau.
  • Udarbejdelse af vores faste leverancer over for kommunen, herunder indstillinger til kommunens budget, vores årlige erhvervsplan mv.

 

Derudover forventer vi, at du ser frem til at indgå i vores almindelige drift, som gælder:

 

  • Løbende kommunikationsarbejde såsom nyheder til hjemmesiden, mindre presseopgaver, udarbejdelse af tekster og storytelling inden for både turisme og erhverv.
  • Vedligehold og drift af vores sociale medier og hjemmesider (www.diskobay.gl samt www.qbc.gl).
  • Planlægning og udførelse af arrangementer som iværksættercaféer, kurser eller trepartsmøder.
  • Rådgivning af lokale iværksættere eller borgere med ideer til udvikling.

 

Ansættelse vil ske på individuel kontrakt snarest muligt eller efter nærmere aftale. Dog senest med ansøgningsfrist den 16. december 2022. Der stilles ingen personalebolig til jobbet. Ved ansøgningen bedes CV, referencer og lignende være vedlagt e-mailen til Qeqertalik Business Councils direktør Gerth P. Olsen på gerth@qbc.gl.

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktøren pr. mail eller på mobil +299 558282.