Gå til hovedindhold
162

Dette jobopslag er udløbet

Afdelingsleder til lønafdeling

Afdelingsleder til lønafdelingen søges

 

Kommuneqarfik Sermersooq har en udfordrende ledig stilling som Afdelingsleder i Personaleservice og søger en dygtig og engageret Afdelingsleder til Løn / Koncernservice med tiltrædelse efter aftale.

Lønafdelingen er en af 2 afdelinger under HR- og Personaleservice.

Lønafdelingen har ansvar for udbetaling af time- og månedslønninger korrekt og til tiden, samt at kunne rådgive i løntekniske spørgsmål mv. Afdelingen består af 12 medarbejdere.

Stillingen der er en fuldtidsstilling, har reference til chefen for Personaleservice.

 

 

Stillingens indhold:

 

Vi søger en Afdelingsleder til at indgå i den daglige ledelse af Løn-afdelingen i Personaleservice med ansvar for, og varetagelse af en række opgaver, herunder:

∙ Lede og fordele det daglige arbejde vedrørende time- og månedslønnede

∙ Generel sagsstyring i afdelingen

∙ Kvalitetskontrol af sagsbehandlingen i afdelingen

∙ Faglig sparring med medarbejderne i afdelingen

∙ I samarbejde med den øvrige ledelse i afdelingen, at identificere og foretage ændringer af uhensigtsmæssige processer i afdelingen

∙ At indgå i projektgrupper i organisationen

∙ Ad hoc opgaver der må tilfalde afdelingen

Opgaverne løses i tæt samarbejde med den øvrige ledelse i Personaleservice og medarbejdere i afdelingen.

 

 

Forventninger til ansøgere:

 

∙ Har ledelsesmæssige kompetencer, med vægt på god personaleledelse samt driftsledelse

∙ Stor faglig indsigt og risikovillighed, og med vilje til, at træffe selvstændige beslutninger

∙ Stærke personlige og kommunikative egenskaber, der evner at samle afdelingens medarbejdere

∙ Evner til at skabe forandringer med vedvarende positiv effekt

 

 

Vi lægger desuden vægt på:

 

∙ Er vant til at arbejde under pres og med deadlines

∙ Er stabil, kvalitetsbevidst og med sans for detaljer

∙ Kan håndtere mange bolde i luften uden at miste overblikket

∙ Kommunikerer klart og tydeligt såvel skriftlig som mundtligt

∙ Arbejder selvstændigt, ansvarsbevidst og serviceorienteret

∙ Udviser fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og løbende justeringer i arbejdsfordeling

∙ Evner at arbejde fokuseret og struktureret i en hektisk hverdag

∙ Er robust og udviser initiativ, overskud og handlekraft

∙ Bidrager aktivt til løbende at udvikle og forbedre vores opgaveløsning

∙ Er god til at samarbejde bredt

∙ Serviceminded

∙ er dobbelt sproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav

 

 

Vi tilbyder:

Et udfordrende job med muligheder for selv at præge indholdet og få et stort selvstændigt ansvar i en organisation i udvikling og forandring. Vi lægger vægt på en solid indkøring til både job og arbejdsplads og bestræber os på at sikre et godt samarbejdsklima med tæt ledelsesmæssig sparring samt plads til initiativ og kreativitet.

 

 

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til HR og Løn Chef Hansine Korneliussen , tlf. +299 36 70 69 eller e-mail: Hako@sermersooq.gl

 

 

Straffeattest: 


Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

 

 

Løn og ansættelsesvilkår:


Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og Atorfillit Kattuffiat (AK), eller en anden relevant forhandlingsberettiget organisation.

 

 

Bolig:

Der kan ikke tilbydes bolig til stillingen.

 

Ansøgning:


Ansøgning mærket med Job nr. 833-22 med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse vedlagt kopi af eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

 

 

Sådan søger du:


Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

BEMÆRK: Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

 

Ansøgningsfrist: 1. december 2022

Søg denne stilling