Gå til hovedindhold
170

Dette jobopslag er udløbet

Leder søges til Esther Børnehave

Har du flair for ledelse og vil du gerne sætte den pædagogfaglige retning for en aktiv børnehave med 20 børn, hvor bevægelse, natur og kreativitet er i højsædet?

Så er det måske dig vi søger som daglige leder af vores hyggelige Esther Børnehave!

Tiltrædelse pr. 1. januar, eller snarest muligt.

Vi tilbyder
Et arbejde i en aktiv børnehave med ca. 20 børn. I børnehaven sætter vi bevægelse, natur, kreativitet og børneglæde i fokus. Vi arbejder bevidst med at bruge naturen omkring os. I Esther Børnehave ønsker vi at være et sted med børn og voksne, der i dagligdagen laver det vi brænder for. Der vil derfor være god mulighed for at sætte netop dine kompetencer i spil i hverdagen gennem projekter og pædagogiske tiltag indenfor børnehavens rammer. Desuden vægter vi latter samt et menneskeligt ressourcesyn højt – både i forhold til børn og personale, herunder også et arbejdsmiljø med godt kollegaskab. Som leder i Esther Børnehave vil du være ansvarlig for børnehavens økonomi, men regnskabet er udliciteret til en bogholder. Til børnehaven er der også en aktiv forældrebestyrelse, der indgår som sparringspartner og varetager en del af de administrative opgaver i børnehaven.

Vi forventer at du:

  • Er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse.
  • Har interesse og engagement i det daglige pædagogiske arbejde med børn fra 3-6 år.
  • Har lyst til ledelse og du har gerne ledererfaring.
  • Er mål - og ansvarsbevidst.
  • Er imødekommende, lyttende og inddragende, og har en positiv og åben indstilling til samarbejde med både børn, kollegaer og forældre.
  • Det vil være en fordel hvis du er dobbeltsproget.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 40 timer ugentligt. Heraf vil du som leder have ca. 20 timer til administrativ ledelsestid og 20 timer i børnehaven. Lønnen aftales efter den gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og Nunatsinni Perorsaasut Kattuffiat for pædagogisk personale ved dag- og døgninstitutioner i Grønland, og dine kvalifikationer. Der hører en sundhedsforsikring til stillingen.

Yderligere oplysninger om stillingen og om Esther Børnehave kan fås ved henvendelse til fg. Daglig Leder Tuperna Rosing Olsen – mail: bhe@esther.gl eller tlf: 520388.

Ansøgningsfrist
Ansøgning samt relevante bilag skal være os i hænde senest fredag d. 25. november 2022. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48.
Ansøgningen sendes til: Esther Børnehave, Sangoriaq, A-huset, 3905 Nuussuaq, Mail: bhe@esther.gl.