Gå til hovedindhold
172

Er du vores nye HR-Konsulent?

Kan du godt lide at ”give den en skalle”? Trives du med forandringer og er åben for muligheden for stor indflydelse på din hverdag? Så synes vi at du skal kigge på denne meget spændende stilling.

Din hverdag i Mittarfeqarfiit

Som HR-konsulent bliver du en del af HR-afdelingen, som består af et dygtig team samt en HR-Chef. HR er ansvarlig for Mittarfeqarfiit´s personalejuridiske forhold, rekruttering og fastholdelse, uddannelser og kompetenceudvikling m.v. Vi arbejder selvstændigt med opgaverne samtidig med, at vi udøver gensidig sparring, når der er behov for det.

Der er en række kompetencer der er lovpligtige og løbende skal vedligeholdes for at overholde de internationale krav til lufthavnsdrift. Vi søger derfor en kollega som skal være med til at løfte kompetenceudviklingen blandt virksomhedens ledere og medarbejdere.

Det bliver en god blanding af nogle koordineringsopgaver i tæt samarbejde med de faglige ansvarlige, samtidig med at være en del af teamets samlede opgaveløsning i afdelingen.

Vores målsætning er at være medarbejdernes og ledernes foretrukne sparringspartner i alle personaleforhold og opgaver, og udøve en høj kvalitet i vores service hver gang. Dette opnår vi ved at have fokus på kerneopgaven, udnytte vores kompetencer i afdelingen, og sætte kundens behov i centrum.

 

Dine arbejdsopgaver

I samarbejde med dine kollegaer i HR-afdelingen bliver du ansvarlig for at servicere vores 13 lufthavnschefer, samt øvrige ledere og medarbejdere i forskellige projekter, og i den daglige sagsbehandling.

Du vil være med til at skabe sammenhæng mellem de kurser og uddannelser Mittarfeqarfiit udbyder og de kompetencer Mittarfeqarfiit har behov for til at løfte lufthavnsdriften i Grønland – både nu og i fremtiden. Til dette vil du have et tæt samarbejde med de fagansvarlige indenfor de enkelte fagområder indenfor lufthavnsdriften.

 

Vi forventer af dig

Uddannelsesmæssigt kan du komme med en forskellig baggrund - du kan både have en administrativ uddannelse, en akademisk baggrund eller noget helt tredje. Det vigtigste er din interesse i at udvikle dig og erfaring med sagsbehandling og dit gode kendskab til IT-systemer vil klart være en fordel.

·      Du formår at have et godt overblik, og har respekt for deadlines

  • Du er i stand til at arbejde efter de strategiske mål med fokus på kompetencebehov
  • Du er præcis og grundig, har sans for detaljen og har lyst og evne til at overskue og beherske et fagområde med mange detaljer
  • Du tænker proaktivt og optimerer gerne løbende dine egne arbejdsopgaver og -processer
  • Erfaring med luftfartsbranchen vil være en fordel, men ikke et krav
  • Erfaring med projektledelse er en fordel, men ikke et krav
  • Du er god til at lytte og kommunikere med andre mennesker
  • Du har lyst til at indgå i et godt kollegialt fællesskab, hvor vi gør hinanden bedre

 

Mittarfeqarfiit tilbyder

En spændende stilling i en virksomhed, der er i konstant forandring og udvikling.

Arbejdsstedet er hovedkontoret i Nuuk, og der vil være lidt rejseaktivitet forbundet med stillingen.

Du vil have reference til HR-Chefen.

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har anvist personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes retten til anvist personalebolig.

 

Få mere at vide
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til HR-Chef Kasper Berthelsen på tlf. +299384380 eller mobil +299554380. Få yderligere information om Mittarfeqarfiit på www.mit.gl.

 

Ansøgning

For at komme i betragtning til stillingen skal din ansøgning og dit cv sendes online via nedenstående link senest onsdag den 09. oktober 2022 Alle henvendelser behandles fortroligt, og ansøgningerne vil blive behandlet løbende.

Stillingsopslag – Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne, Greenland Airports

 

Vi skal gøre dig opmærksom på at vi ikke modtager ansøgninger på mail.

Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne, driver 13 lufthavne og 46 helipads i Grønland. Vi varetager over 60.000 operationer (start og landing) og servicerer mere end 800.000 passagerer om året. Med ca. 400 medarbejdere er vi en af landets største arbejdspladser, og vi arbejder konstant på, at udvikle vores medarbejdere og forretning. Vi tilbyder således en lang række services og uddannelser, hvilket også sætter os i stand til at bidrage positivt til samfundsudviklingen

Mittarfeqarfiit har i 2017 og 2021 modtaget prisen for ”Årets aktive arbejdsplads”.