Gå til hovedindhold
170

Ledelsesudviklingskonsulent

Vil du arbejde i en spændende afdeling med tværgående ledelse, kompetence- og organisationsudvikling?
Vil du møde mange forskellige og dygtige medarbejdede i Grønlands Selvstyres Centraladministration, som alle har forskelligartede personlige og faglige baggrunde? Brænder du for at arbejde med udvikling af kompetencer blandt medarbejdere, ledelsesudvikling, organisationsudvikling og HR samt har en analytisk og detaljeorienteret tilgang? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

HR Udvikling er organisatorisk placeret i Formandens Departement. Her arbejder vi med tværgående ledelse, kompetenceudvikling, rekruttering, fastholdelse og trivsel i hele Grønlands Selvstyre. Sammen med afdelingens otte kollegaer vil du arbejde strategisk med vores målsætninger for Selvstyret på HR- og ledelsesområdet.

Du vil i din stilling have faste ansvarsområder og samtidig vil en del af dit arbejde være, at bistå med faglig sparring til vores samarbejdspartnere, både internt og på tværs af departementer og styrelser.

Dine primære opgaver

  • Undervisning og lederudvikling
  • Planlægning, koordinering og facilitering af tiltag, der sikrer fastholdelse af Selvstyrets ansatte
  • Funktion som HR partner for nogle af Selvstyrets departementer og styrelser
  • Udvikling af HR-koncepter, strategier og projekter, herunder tværgående ledelse og strategiske politikker
  • Bistå i forskellige HR udviklingsopgaver såsom branding og rekruttering
  • Ministerbetjening


Dine faglige kompetencer

  • Du har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
  • Du har solid undervisningserfaring inden for ledelsesudvikling
  • Du har stor erfaring med projekt–og programledelse, herunder ledelse af organisationsændringer og forandringsprocesser
  • Du har en relevant og formel uddannelse, der understøtter din faglighed f. eks en undervisnings–eller lederuddannelse.
  • Du er certificeret i psykologiske testredskaber.
  • Gode formidlingsevner på skrift og i tale
  • Gerne erfaring med HR udviklingsopgaver
  • Kendskab til kvalitative og kvantitative metoder.


Dine personlige kompetencer

  • Du er en stærk og driftssikker formidler
  • Du har en overbevisende fremtræden, er verbalt tillidsvækkende og forstår at lytte
  • Du er resultatorienteret og engageret i processer
  • Du kan trives i et til tider hektisk miljø
  • Du er beslutsom, vedholdende og alsidig i din tilgang til komplekse sammenhænge
  • Du er nysgerrig, årvågen og går positivt ind i samarbejdssituationen, udviser respekt for forskelligheder og er god til at skabe arbejdsmæssige netværk
  • Du trives med teamwork og kan også arbejde alene.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har

  • Kendskab til den grønlandske kultur og det grønlandske samfund samt offentlige virksomheder
  • Dobbeltsproglige kundskaber i grønlandsk/dansk.

Ansættelse:
Ansøgningsfrist den 29. september 2022
Samtaler afholdes løbende.
Stillingen ønskes besat snarest

Spørgsmål og ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jørgen Juel Jessen på jjje@nanoq.gl, tlf. +299 345222 eller mobil +299 531511.

 

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning